Søk
apokryf 
substantiv
BØYNINGen; apokryfen, apokryfer
UTTALE[apokry:´f]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
substantivering av apokryf (adjektiv)
BETYDNING OG BRUK
teologi
1.1 
apokryft bibelsk skrift
SITATER
  • i apokryfene sto det adskillig om deslige åbenbarelser
     (Johan Falkberget: Plogjernet (1956) 373)
  • en myte, et ubehagelig ord som har sin plass mellom avvisning og omfavnelse, mellom apokryfer og dogmer
     (Ketil Bjørnstad: Historien om Edvard Munch 158 1996)
  • [Det norske Bibelselskaps oversettelse] av Det nye testamente (NT) var først ute, i 1975. Dernest fulgte Det gamle testamente (GT) i 1978. Nå, ti år senere, følger altså den del av skriftene som går under betegnelsen apokryfer (i tradisjonell protestantisk sprogbruk) eller de deuterokanoniske bøker (i katolsk sprogbruk)
     (Aftenposten 23.12.1988/9)
  • Liber Sapientiae … falt ut av den protestantiske kanon og regnes nå blant apokryfene
     (Trond Berg Eriksen: Augustin 92 2000)
1.2 
i katolsk terminologi
 apokryft bibelsk skrift
overført
 overdrevent positiv betegnelse som skjuler de virkelige forhold
 | jf. apokryf
SITATER
  • man har havt brug for at smøre honning foran ægteskabets dør, og saa blevet enige om de vidunderligste apokryfer: Himmelstiger med rosentrin osv., osv.
     (Jonas Lie: Samlede Digterverker III 251)
  • man [er] jo et mandfolk ogsaa, skal jeg sige dig, Cilia, og – nei jeg skal ikke føre længere ind i apokryferne
     (Jonas Lie: Samlede Digterverker VI 266)