Søk
barde 
substantiv
BØYNINGen; barder
UTTALE[ba`rdə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Barde, fra senlatin bardus, fra skotsk-gælisk bàrd, irsk bard, walisisk bardd; av keltisk opprinnelse; jf. fransk barde, engelsk bard
BETYDNING OG BRUK
litterært
 skald, opprinnelig om de keltiske
SITATER
  • fast dit [Johan Nordahl Bruns] minde stande skal, du gamle norske barde
     (Conrad N. Schwach: Samlede Digte I 94)
  • barden, hvis stemme saa stærk tolked for Nordens lyttende sønner vældigt hans stordaad og værk
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 53)
  • ingen forfalskning har spilt en så inngripende rolle i verdenslitteraturen som den skotske barde Ossians kvad
     (Wilhelm Munthe: Litterære falsknerier 42)