Søk

benekte

benekte 
verb
BØYNINGbenektelse
UTTALE[bene´ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk benēnen, benēinen; av be- og nekte
BETYDNING OG BRUK
nekte for
; bestride
; avvise (som falsk, usann)
EKSEMPLER
  • benekte en påstand
  • svare benektende
SITATER
  • forresten benægter jeg naturligvis ikke, at der kan være adskilligt tiltrækkende ved deslige skrifter
     (Henrik Ibsen: Gengangere 31 1881)
  • nu benægtede hun, at hun nogensinde havde bifaldt hans gale og ugudelige paradoxer
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 100 1884)
  • tyngdeloven kan ikke avvises … og like lite kan et sunt menneske benekte det objektive, den naturgitte sannhet
     (Torgrim Eggen: Pynt 339 2000)
  • jeg har ikke tenkt å benekte at vi har hatt samleie
     (Torgrim Eggen: Pynt 386 2000)