Søk

betegne

betegne 
verb
BØYNINGbetegnelse
UTTALE[betæi´nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og tegne; etter middelnedertysk betēkenen
BETYDNING OG BRUK
litterært
 sette sitt merke på
SITATER
  • den, hvem dødsdronningen har da betegnet … han er ved jorddag ene
     (Sigbjørn Obstfelder: Skrifter I 27 1917)
  • trindt paa eng … vil de fagre klynger … hendes fjed betegne
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 214)
  • en dag, der er betegnet med en gylden stjerne i naadens journaler
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 237)
1.1 
foreldet
 anvise
SITAT
  • høit oppe i lien var mig betegnet en liden gaard
     (Nicolai Ramm Østgaard: Fra Skov og Fjeld 25 1858)
mest litterært
 symbolisere
; angi
EKSEMPLER
  • i lydskrift betegner punkter etter vokalen lengde
  • innførelsen av voldgift betegner et avgjort fremskritt
SITATER
  • Rank: «De [Nora] skal være lykkebarn –» – Helmer: «Ja, men find på et kostume, som kan betegne det»
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 150 1879)
  • på Hawai tatoveres til og med tungespissen for å betegne sorg
     (A-magasinet 20.04.1929/11)
litterært
 karakterisere
; beskrive
EKSEMPEL
  • han betegnet uttalelsen som grov løgn
SITATER
  • han betegner ogsaa udtrykkelig denne tilstand som en blot og bar overgangstilstand
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 266)
  • Ho Chi minh-byen betegner hun som en slum
     (Harald Skjønsberg: På parti med Stalin? LBK 1990)
i adjektivisk presens partisipp
 
betegnende
; karakteristisk
; typisk
EKSEMPLER
  • det var betegnende for ham
  • et betegnende svar
SITATER
  • udtrykkene [er] for almindelige og altfor lidet betegnende
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker I 245)
  • «Jeg maa kna mine skuespillere,» sa fru Bosse-Fahlstrøm engang høist betegnende til en refferent
  • Newton, som betegnende nok aldri publiserte resultatene av [sine alkymistiske og numerologiske studier]
     (Karl Ove Knausgård: En tid for alt LBK 2004)