Søk

bevegelse

bevegelse 
substantiv
BØYNINGen; bevegelsen, bevegelser
UTTALE[beve:´g(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til bevege, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
det å bevege(s)
; det å bevege seg
; aktivitet
EKSEMPLER
  • gjøre en brå bevegelse
  • være i bevegelse
  • hindre noens bevegelser
SITATER
  • Egyptens vrimlende fugleverden begyndte at komme i bevægelse
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 295)
  • Hilde … gør en utålmodig bevægelse med armen
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 67 1892)
  • det er noget harmonisk, – næsten som musik, – i de bevægelser
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 88 1899)
  • hun [fant] slående uttrykk og vendinger, som hun understreket med overbevisende betoninger, virkningsfulle kunstpauser og malende bevegelser
     (Vilhelm Dybwad: Skyldig eller ikke skyldig? 94 1934)
  • plutselig ble han vár en bevegelse i øyekroken
     (Levi Henriksen: Snø vil falle over snø som har falt LBK 2004)
UTTRYKK
sette (seg) i bevegelse
1 
begynne å bevege seg
; få til å bevege (seg)
  • den lange rekka med skiløpere, pakninger og pulker setter seg langsomt i bevegelse
     (Forsvarsforum 2001 LBK)
  • han hyppet på muldyret, og dyret satte seg i bevegelse
     (Mari Osmundsen: Sju sannferdige fortellinger LBK 1995)
  • Snorre smattet og satte Sleipner i bevegelse
     (Thorvald Steen: Den lille hesten LBK 2002)
2 
komme i gang (med noe)
1.1 
liv og røre
; uro
SITATER
  • mit blod har været i en slig bevægelse
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 70 1873)
  • [det blir] stærk uvilje og bevægelse i selskabet
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 95 1873)
  • fra sit gode skib saa [han] al den bevægelse, der blev inde paa værftet
     (Alexander L. Kielland: Skipper Worse 8 1882)
det å komme eller være i affekt
; det å bli eller være beveget
SITATER
  • han bed sammen tænderne for at blive herre over sin bevægelse
     (Jonas Lie: Rutland 265 1880)
  • slægtninge af mandskabet, mødre og kjærester … græd af bevægelse
     (Alexander L. Kielland: Skipper Worse 8 1882)
  • konsul Garmans død vakte megen bevægelse i byen
     (Alexander L. Kielland: Garman og Worse (1899) 329)
retning, tendens i en tidsalders åndelige, sosiale liv
; åndelig strømning
EKSEMPEL
  • politisk, sosial bevegelse
SITATER
  • den tid, da de nationale bevægelser i dramatisk retning for alvor begyndte at spores
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 259)
  • den religiøse bevægelse … fulgte den haugianske retning
     (Alexander L. Kielland: Skipper Worse 26 1882)
3.1 
brukt som sisteledd i sammensetninger, også om organisert virksomhet