Søk

mene

mene 
verb
BØYNINGmente, ment, mening
UTTALE[me:`nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt meina 'mene, tro', fra middelnedertysk meinen, menen; se også menes
BETYDNING OG BRUK
ønske å uttrykke
; sikte til
; tenke på
EKSEMPEL
  • jeg skjønner ikke hva du mener
SITATER
  • vi mene oldtiden, naar vi nævne det gamle Norge
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter VII 395)
  • hvilket vås! Der må menes en anden person
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 236)
  • den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud
     (Henrik Ibsen: Vildanden 138)
  • det var da ikke så, jeg mente
     (Henrik Ibsen: Vildanden 64)
  • det var ligesom han mente noget andet, end det han sa’
     (Henrik Ibsen: Vildanden 91)
  • [var det ikke] bedst, om vi kunde få hende forsørget? Jeg mener – sådan godt gift?
     (Henrik Ibsen: Gengangere 85)
  • tænker De at bli’ her? Sådan stadigt, mener jeg
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 9)
  • andres? En andens, mener De nok
     (Henrik Ibsen: Gengangere 56)
  • oprejsning? Hvad mener du med det?
     (Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman 13)
  • hvad mener De da med kristendom?
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Over Ævne I 84)
  • hva er det du sier? Hva er det du mener? Nå må du snakke tydelig
     (Susanne Agerholm: Liv laga LBK)
oppriktig, innerst inne, tenke (eller føle) (noe)
EKSEMPEL
  • han mener ikke et ord av det han sier
SITATER
  • jamen far, dette mener du da ikke
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker II 102)
  • [når] en mandsperson mener det redeligt så –
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 219)
  • du er overbevist om at hun mener det hun synger
     (Olav Angell: Oslo ved midnatt 65)
  • hva som nærmere mentes med det var imidlertid ikke spesifisert i teksten
     (Hans Olav Lahlum: Katalysatormordet LBK)
UTTRYKK
mene noe med det
  • tak skal De ha’ [for lykkønskningen], hvis De mener noget med det
     (Henrik Ibsen: Vildanden 173)
     | hvis lykkønskningen er oppriktig
  • sjelden
     
    baade Kristensen og madam Kristensen mente med deres kristendom
     (Jonas Lie: Rutland 219)
2.1 
si eller gjøre noe i en bestemt hensikt eller med en bestemt innstilling
EKSEMPLER
  • det var ment som en spøk
  • det var ikke så ille ment som det var sagt
  • mene det godt med noe
SITATER
  • [han forsøker seg] med en liten tale, han vrøvler litt, men det er godt ment
     (Kristian Elster d.y.: Av Skyggernes Slegt 211)
  • hun mente ikke noget ondt med det
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 16)
  • [han] lirte av seg noe som var ment å være en unnskyldning
     (Karsten Alnæs: Bakenfor alle farger LBK)
UTTRYKK
mene det ærlig/redelig/alvorlig (med noen)
ha ærlige, redelige, alvorlige hensikter (overfor noen)
  • jeg mener det ærligt med mine landsmænd
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 120)
  • [han] husket [avtalen], men trodde ikke hun mente det alvorlig
     (Kurt Aust: Kaos og øyeblikkets renhet LBK)
ha i sinne
; ha til hensikt
EKSEMPEL
  • han mente å reise innom Berlin på nedturen
SITAT
  • refleksivt, dialektalt
     
    til neste år hadde han meint seg på landbruksskolen
     (Andreas Markusson: Flåten går ut 31)
UTTRYKK
være ment på
mest dialektalt
 være innstilt på
; ha til hensikt
  • [de hadde] været ment paa at ture bryllup nede i bygden baade idag og søndag
     (Hans E. Kinck: Sneskavlen brast I 254)
  • varer jeg var ment på å kjøpe
     (Avisa Nordland 11.10.2014/16)
  • si meg, er dere ment på å avfolke Distrikts-Norge?
     (Tidens Krav 09.03.2015/24)
være ment som
være tenkt, bestemt, eslet til å være
  • [menneskelivet] var ment som et broderskapsmaaltid
     (Gabriel Scott: Kilden 211)
være ment for
være bestemt for
 | jf. engelsk to be meant for
  • marihuanaen var ment for omsetning i Rotterdam
     (Dagbladet 1970/123/17/3)
  • noen kan ikke fly, noen ting er ikke ment for å fly
     (Ingeborg Arvola: Grisehjerter LBK)
være ment til
være beregnet på, for
  • et dokument ment til intern bruk
  • signalene fra statsministerkandidat [NN] kan først og fremst være ment til å berolige britiske velgere
     (Bergens Tidende 16.12.1996/22)
sjelden
 tyde på
; være et tegn på
; varsle
SITAT
  • der slog et tungt, mildt regn mod ruden … kanske mente det vaar, tidlig vaar iaar
     (Jonas Lie: Niobe 290)
; tenke
; tro
 | jf. formene
SITATER
  • Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland 44)
  • somme mente nu, at han var gal
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 23)
  • fra det tunge jeg render; jeg mente, jeg her var fri –!
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 108)
  • tilslut med åbne øjne mener du at få mig bildt ind de værste skytter-løgne!
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 6)
  • den ene kan du tilside lægge. Eller hør: jeg mener, vi taer dem begge
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 97)
  • sengen er stut. Lad mig se; ja, mener jeg ikke det er sengen, jeg lå i som gut
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 110)
  • [vi] mener os at være fuldt så nære arvinger, som I
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 15)
  • han [tør] ikke mene sine egne meninger længer
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 163)
  • mener du ikke, vi måtte spille kort igår også?
     (Bjørnstjerne Bjørnson: En Hanske 10)
  • «Jeg mener, fanden var i nødden, jeg!» sagde smeden
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 47)
  • han syntes det var rart, og han vidste ikke hvad han skulde mene om det
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 133)
  • jeg gad vide, hvad far mener om ham
     (Henrik Ibsen: Fruen fra havet 55)
  • jeg kan ikke avgjøre om den lyden jeg mener så vidt å høre, er frembrakt av det at jeg lytter etter den
     (Gunstein Bakke: Kontoret 94)
UTTRYKK
(det) skulle jeg mene
det er jeg overbevist om
; det skal være sikkert
  • [jeg har] den kompakte majoritet bag mig. Det er vel magt god nok, det, skulde jeg mene!
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 83)
  • Stensgård: «Hør, De kender jo kammerherre Bratsbergs underskrift?» – Daniel Hejre: «He-he; det skulde jeg mene.»
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 170)
  • det er nå helst en tofotsrev som har vore på ferde, skulle jeg mene, sa Ane
     (Karsten Alnæs: Bakenfor alle farger LBK)
5.1 
hevde
; si
SITAT
  • «det er underlig og,» mente Erlend
     (Sigrid Undset: Husfrue 74)
UTTRYKK
jeg har aldri hørt ham mene noe
litterært
 ha noen selvstendig oppfatning
mene på
dialektalt
 hevde bestemt
  • mannen mente på at klokken måtte være stjålet
  • Lorents mente paa, at den rige stamherre kun havde stygge hensigter med Maggi
     (Rudolf Muus: Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 15)
  • Lars forsøkte å sette mot i henne så godt han kunne, og mente på at det neste gang skulle det bli en gutt
     (Oppland Arbeiderblad 04.03.2015/29)
     | fra «Jenta og jegeren» av Sigurd Lybeck
5.2 
refleksivt
 
mene seg
 oppfatte seg selv som
EKSEMPEL
  • mene seg forbigått
SITATER
  • Molly har ment seg å være hans pike
     (Agnar Mykle: Sangen om den røde rubin 103)
  • løfter på det tomme ølglasset og mener seg fortjent til en ny halvliter
     (Tove Nilsen: Kreta-døgn LBK)