Søk

søt

søt 
adjektiv
BØYNINGsøtt
UTTALE[sø:t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt sǿtr
BETYDNING OG BRUK
som har en mild og behagelig smak (som) av sukker
EKSEMPLER
  • honning smaker søtt
  • en søt dessertvin
SITATER
UTTRYKK
søte saker
godterier eller desserter, kaker
 | jf. søtsak
  • jeg byr på en kopp te. Her er et bord med søte saker
     (Ketil Bjørnstad: Historien om Edvard Munch 454 1996)
  • hun stjeler penger fra lommeboken. Hun kjøper søte saker
     (Finn Skårderud: Uro LBK 1998)
1.1 
substantivert, i nøytrum entall
 
søtt
 (mat med) søt smak
SITATER
  • trangen til noe godt, sjokolade, et eller annet søtt
     (Dag Solstad: 25. september-plassen 15 1974)
  • jeg foretrekker salt framfor søtt
     (Stig Aasvik: Indre anliggender LBK 2012)
1.1.1 
kollektivt
 slikkerier
; godterier
SITATER
  • et stykke dropspapir for dem som liker søtt
     (Alf Prøysen: Samlede viser og vers 2 102)
  • straffen for alle gangene jeg har sugd søtt uten å pusse tenner
     (Tove Nilsen: G for Georg 203 1997)
1.2 
mest bibelspråk, foreldet, om vann
; drikkelig
SITAT
  • kan vel et fikentre bære oljebær? … Heller ikke kan en salt kilde gi søtt vann?
     (Jak 3,12; 2011: friskt)
1.3 
om melk
 | til forskjell fra sur, surnet
; jf. søtmelk
SITAT
1.4 
om hvitvin
 som har høyt sukkerinnhold
 | til forskjell fra tørr
; jf. halvtørr
1.5 
om luktinntrykk
1.5.1 
mild og behagelig
SITATER
  • et ildoffer, en sød lugt for Herren
     (3 Mos 1,9 eldre oversettelse; 2011: en duft som er behagelig)
  • hvor strømmer ud berusning sød fra dalens bjerkelunde
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II 197)
  • søde blodrøg, som fra bålet oser!
     (Henrik Ibsen: Digte 11 1875)
  • en tæt, sød duft af nyslaaet hø
     (Arne Garborg: Trætte Mænd 206 1891)
1.5.2 
muntlig
EKSEMPEL
  • søt sigarettlukt
SITAT
  • det lukta voldsomt av møllkuler. Søtt, kvalmende
     (Dag Solstad: Krig 1940 54 1978)
overført
2.1 
om lyd, ord
SITATER
  • hvor søte dine [Guds] ord er for ganen, bedre enn honning i munnen
     (Sal 119,103)
  • det klang saa sødt gjennem kirken i dalen
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker III 60)
  • toner søde
     (Henrik Ibsen: Digte 53 1875)
  • den gamle orhøne sat og lydde paa et søtt bulder
     (Knut Hamsun: Markens Grøde II 75 1917)
2.2 
om annen sansning eller opplevelse
 som gir en kroppslig, fysisk tilfredsstillelse
UTTRYKK
etter den søte kløe kommer den sure svie
2.3 
om søvn, hvile e.l.
 rolig
EKSEMPLER
  • søt hvile
  • han lå i sin søteste søvn
  • sov søtt!
SITATER
  • et barneansigt af hver blomme vil smile frem i søden fred
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II 285)
  • [jeg] sank snart i en sød slummer i de edderduns dyner
     (H. Schulze: Fra Lofoten og Solør 29 1865)
  • en lun alkove, hvor barnet sødt og godt kan sove
     (Henrik Ibsen: Brand 166 1885)
  • sænk dig, konge, sødt i blund
     (Henrik Ibsen: Digte 36 1875)
  • man [lever] et uforskjønnet indre liv ved siden av den elskede i sin seng, som sover, så trygt, ofte søtt
     (Dag Solstad: T. Singer 119 1999)
2.4 
mest i nektende uttrykk
; om arbeid, handling, livsform e.l.
; makelig
; avslappende
SITATER
  • det var just ikke noget sødt arbeide i vinterkulden [å reve vindmølleseilene]
     (Fridtjof Nansen: Fram over Polhavet I 189 1897)
  • intet leven og søtt tidspilde utover veiene [i franske landsbyer etter klokken ni om kvelden]
     (Sven Elvestad: Aar og dag 143 1913)
UTTRYKK
det søte liv
 (etter italiensk La dolce vita; se la dolce vita)
liv i luksus, med utstrakt selskapelighet og med sanselige forlystelser
  • gå over til det «søte liv», det vil si livet blant «kändisene»
     (Glåmdalen 1968/285/8/1)
  • København frykter hard konkurranse som munter by med søtt natteliv
     (Dagbladet 1969/65/12/5)
overført, om ord, kjærtegn
 som gir eller viser en erotisk betonet lykkestemning eller nytelse
; øm
EKSEMPLER
  • søte kyss
  • hun hvisket søte ord i øret hans
SITATER
  • hver kvinde på jorden har … hvisket, mens læben skjalv, de søde ord, de hede ord, som ingen kjender
     (Sigbjørn Obstfelder: Skrifter I 80 1917)
  • [djevelens verk] begynder i søt lyst
     (Sigrid Undset: Husfrue 186 1921)
  • som den søteste forelskelse, slik kjennes det
     (Axel Jensen: Joacim 15 1961)
UTTRYKK
søt musikk
som gir, rommer en skrekk- eller smerteblandet følelse av behag, fryd, lykke
SITATER
  • det [var] sødt at give efter
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Sigurd Slembe 156 1862)
  • hun kjente blikket som en søt gysen, en ræd rislen i kroppen
     (Kristian Elster d.y.: Av Skyggernes Slegt 28 1919)
  • en fugl, som søtt forskrækkes
     (Nils Collett Vogt: Digte i utvalg 33 1919)
  • [hennes smil] fyldte ham med et uendelig søtt vemod
     (Sigrid Undset: Vaaren 38 1914)
4.1 
som gir en illusjon av lykke, glede
SITAT
  • den søte sentimentalitet som bestaar i forskyvning av virkeligheten
     (Kristian Elster d.y.: Av Skyggernes Slegt 146 1919)
4.2 
som viser eller gir en stemning av lykke, fred, harmoni
SITATER
  • søde sommernat!
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter I 31)
  • [Hellig-Olavs] saga gaaer, gjennem Norges vaar, sødt som fuglesang i lunde
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 278)
  • poetisk
     
    med dig saa vil jeg leva og dø paa søden jord
     (Knut Hamsun: Det vilde Kor 115 1904)
poetisk, om følelse, drøm eller erindring
EKSEMPEL
  • hevnen er søt
SITATER
om tankeinnhold
; løfterik og gledefylt
SITATER
sjarmerende
; inntagende
EKSEMPLER
  • å, så søt han er!
  • en søt, liten hund
  • en søt kjole
SITATER
  • hun er ikke vakker, men sød, udmerket sød
  • frøken Løvenskjold er en meget sød pige
  • min søde lille sanglærke
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 14 1879)
  • hun var uden tvivl huslig – det søde væsen
     (Alexander L. Kielland: Novelletter 122 1879)
  • et søtt lite fjols
     (Gabriel Scott: Sommeren 57 1941)
  • en temmelig søt pike
     (Ronald Fangen: Nogen unge mennesker 95 1929)
     | jf. pen
  • min elskede, min slanke ven, den søteste blandt søte
     (Nils Collett Vogt: Ned fra bjerget 108 1924)
  • dine søte øine
     (Nils Collett Vogt: Digte i utvalg 31 1919)
  • han heter Rudolf Jensen og han er noksaa søt igrunden
     (Rocambole Pedersen: Den forsvundne pølsemaker 98 1919)
  • [barnet] har sett ett ekorn, ett søtt lite ekorn
     (Cora Sandel: Mange takk doktor 91 1935)
  • hennes munn var bitte, bitte liten med små, søte, hvite tenner innenfor
     (Agnar Mykle: Lasso rundt fru Luna 72 1954)
  • nu satt han her med toværelsers leilighet, en snill kone og en søt liten rakker av en gutt
     (Jens Bjørneboe: Jonas 16 1955)
  • en søt liten jentunge med lange gule fletter med rød sløyfe i
     (Dag Solstad: Sleng på byen 15 1983)
  • en tenåring, med et langsomt, noe keitete ansikt, og med en kalveaktig, søt røst
     (Dag Solstad: Genanse og verdighet 32 1994)
7.1 
muntlig
 bedårende, inntagende (ved en enkelt anledning)
EKSEMPEL
  • vær nå søt og hjelp meg
SITATER
  • du er saa vidunderlig sød, baade naar du ler og græder
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker II 323)
  • hun var enestående søt da hun sa det
     (Ronald Fangen: Nogen unge mennesker 39 1929)
  • hun var pen og hadde søte stunder ogsaa
     (Knut Hamsun: Markens Grøde II 32 1917)
  • han forklarer henne at nå skal hun ikke være tøiset, nå skal hun være søt og hyggelig som sist
     (Cora Sandel: Carmen og Maja 106 1932)
7.2 
muntlig, om handling, ytring e.l.
; pen
SITAT
  • [hun] syntes, det var sødt, naar herrerne giftede sig unge
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 7 1884)
SITATER
  • [svensker] som ere de søteste brødre af verden
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter VII 244)
     | jf. søta bror
  • gaa med denne hemmelighed for sin mand, sin søde dejlige, ejegode mand
     (Amalie Skram: Samlede Værker II 468)
8.1 
vennlig, elskverdig, snill (ved en enkelt anledning)
EKSEMPEL
  • vil du være (så) søt å hjelpe meg?
SITATER
8.2 
tilgjort blid, vennlig
 | jf. klissen
SITATER
  • ved sin søte tale og sine fagre ord dårer de de enfoldiges hjerter
     (Rom 16,18; 2011: med fine ord og talemåter)
  • fint og sødt kan I snakke
     (Henrik Ibsen: Samlede verker VI 259)
  • [du kom] til mig saa sød og saa fin saa, og bad, at jeg skulde laane dig frakken min
     (H. Meltzer: Politinotitser (1874) 54)
8.3 
med svekket betydning, i bestemt form i tiltale
 
søte
 snille
; kjære
; beste
SITATER
8.3.1 
brukt især om eller i påkallelse av Gud, i uttrykk for skrekk eller for å forsikre om noe
 gode
; store
SITATER
  • o, søde Jesus, hjælp!
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 182 1873)
  • Brand: «Hvad? Vil De Deres eget slippe?» – Fogden: «Det ved den søde Gud jeg vil!»
     (Henrik Ibsen: Brand 156 1885)
  • søte Gud, naa tøtser hun visst!
     (Gabriel Scott: Skipper Terkelsens levnetsløp 193 1935)
     | nå støter visst minen mot noe
  • den søte skal vite
     (Aftenposten 1938/612/4/1)
     | den gode