Søk
smelle 
verb
BØYNINGsmalt (i intransitiv bruk) eller smelte (i transitiv bruk), smelt, smelling
UTTALE[sme`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
lydord
BETYDNING OG BRUK
intransitivt
1.1 
lyde kort, skarpt (og høyt)
; knalle
; skralle
; brake
SITATER
  • da [tiurene] slog næbbene og vingerne sammen, smald det, saa det bragede i skogen
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 81 1879)
  • skuddet smald
     (Johan Falkberget: Fimbulvinter 112 1919)
  • pas dig nu, ellers saa smelder det
     (Vilhelm Krag: Baldevin 57 1925)
     | ellers får du en ørefik
  • hurraropene smaldt
     (Gabriel Scott: Alkejægeren 136 1933)
  • hvis han våget sig nærmere, skulde det smelle
     (Dagbladet 1934/109/4/5)
  • hun hørte frosten smelde i væggene
     (Sigrid Undset: Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 71 1909)
  • snart hørte vi smellende trommehvirvler og jubelrop i det fjerne
     (Vilhelm Dybwad: Glade minner fra spredte år 44 1950)
  • gutter elsker fyrverkeri, kruttrøyk, ting som smeller
     (Levi Henriksen: Snø vil falle over snø som har falt LBK 2004)
1.1.1 
om ord
 lyde
; la seg høre
SITATER
  • smældende lovord
     | klingende, sterke
  • der [hadde] aldrig smældt et ord i ham om skatten
     (Peter Egge: Trøndere 9 1898)
  • nu smald de ord fra Kaneles, som Arnt i flere dager hadde været saa levende ræd for
     (Johan Bojer: Samlede verker IV 112)
UTTRYKK
skjelle og smelle
skjenne høyrøstet
  • baade stedmoderen og kjærringdatteren var efter hende … og skjældte og smældte
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe: Norske folkeeventyr (1852) 347)
  • faren kunne skjelle og smelle fritt og så høyt han ville, hele leksen om bolsjevikene i London og deres leietjenere
     (Jens Bjørneboe: Under en hårdere himmel 194 1957)
1.2 
særlig om dør eller vindu
 gå, fare (opp, igjen) med en skarp, kraftig lyd
SITATER
1.3 
om flagg, seil e.l.
 slå med skarpe, korte lyder
; blaffe
SITATER
  • pidskende og smeldende sejl
     (Jonas Lie: Gaa paa! 231 1882)
  • flaggene smaldt fra de høie stænger
     (Johan Bojer: Samlede verker I 136)
1.4 
falle, slå (mot noe) med skarp(e), kort(e) lyd(er)
SITATER
  • store draaper smelder mot tørre blade
     (Hans E. Kinck: Driftekaren 278 1908)
  • iblant smeller en flue eller et annet kryp mot huden
     (Kari Bøge: For alt jeg vet LBK 2000)
  • glasset smalt inn i mitt
     (Zeshan Shakar: Tante Ulrikkes vei 193 2017)
1.5 
i uttrykk med adverb
UTTRYKK
smelle i vei
sette i gang
  • der er ikke saa liden sandsynlighed for, at jeg smælder ivej og gifter mig 13de maj
  • de trudde at det bare var å smelle i vei
     (Morten Jørgensen: Sennepslegionen 324 1987)
smelle løs
brake, bryte løs
 | jf. løs
  • indiblandt smelder latteren løs
     (Gabriel Scott: Kilden 160 1918)
transitivt
2.1 
frembringe kort, skarp lyd (med eller i noe)
EKSEMPLER
  • smelle neven i bordet
  • smelle med svepen
SITATER
  • smeld ikke med dørene
     (Henrik Ibsen: Gengangere 18 1881)
  • hun smaldt porten til
     (Amalie Skram: Samlede Værker II 316)
  • er du sikker paa, at du smeldte [døren] ordentlig igjen
     (Sfinx: Vi og Voreses 146 1899)
  • hun ville gå ut og smelle døren igjen med et brak som vekket hele huset
     (Agnar Mykle: Lasso rundt fru Luna 205 1954)
  • Ingerid ønsket seg en gammel fasttelefon, der hun virkelig kunne smelle på røret
     (Nina Lykke: Nei og atter nei 146 2016)
  • poetisk
     
    [en ildgul himmel] smelder fyr i hver en kvist
     (Olaf Bull: Digte 86 1909)
     | setter fyr på
UTTRYKK
smelle i
plutselig sette i
  • smelle i med et fyndig ord
  • imidlertid har de to unge herrer stanset og Anton har smældt i at le
     (Knut Hamsun: Børn av Tiden 320 1913)
smelle til
1 
slå
2 
sette i gang
  • smelle til for fullt
  • orkesteret [skulle] smelle til med en lang og utmattende quickstep
     (Bengt Calmeyer: Vitner 165 1999)
  • han hadde klart å smelle til med noen velplasserte sarkasmer
     (Ketil Bjørnstad: Ludvig Hassels tusenårsskifte 173 2000)
2.2 
slå, smekke (med kort, skarp lyd)
SITAT
2.3 
sjelden
 slå i stykker, knuse (med kort, skarp lyd)
EKSEMPEL
  • smelle et glass
SITAT
  • smelle et egg
     (Tidens Tegn. Lørdagsavisen 1938/20/5/5)
2.4 
muntlig
 skyte (med børse)
; minere
EKSEMPLER
  • smelle på et dyr
  • smelle av et skudd
SITAT
  • Jens Andreas Friis: Tilfjelds i ferierne 283 1876