Søk

ubendig

ubendig 
adjektiv
UTTALE[ube´ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk unbändig
BETYDNING OG BRUK
især om følelse, lidenskap e.l.
 ustyrlig
; voldsom
SITATER
  • hans ubændige naturel
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker V 329)
  • phantasien drev sit ubændige spil
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 151)
  • han er en af disse ubændige ærgjerrigheder
     (Jonas Lie: Faste Forland 67 1899)
  • med et lo de alle ubændig
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger III 147)
  • det raabte ham an ubændigt
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker III 52)
  • han [gråt] ubændig
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 357)
  • han som hadde lengtet så ubendig efter en fest med henne
     (Peter Bendow: Med egen inngang 119 1933)
  • hvem er Coriolan? … et utemmet sinn, besatt av et smålig begjær, en ubendig selvfølelse, en slags stormannsgalskap
     (Lorentz Eckhoff: William Shakespeare 87 1939)
  • en ubendig drift mot fremmede horisonter
     (Nordahl Grieg: Friheten 33 1945)
  • en ildsjel … med ungdommens forhåpninger og ubendige virketrang
     (Erna Holmboe Bang: Det hendte i Paris 120 1951)
  • hun kjente igjen denne nesten ubendige lysten til å ødelegge, knuse telefonrøret
     (Jorun Thørring: Tarantellen LBK 2007)