Søk

vill

vill 
adjektiv
UTTALE[vil:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt villr 'forvillet, villfaren'
BETYDNING OG BRUK
brukt i uttrykk for å miste retningen, bevege seg inn i ukjent område
1.1 
som adverb i forbindelse med bevegelsesverb
1.1.1 
i feil retning
 | jf. veivill
SITAT
  • de var fløiet vill som følge av tåke
     (Dagbladet 1933/151/2/4)
UTTRYKK
gå/løpe/ri/kjøre seg vill
1 
miste retningen
; gå seg bort
; forville seg
  • Rita: «[Du gikk] dig visst vild, Alfred!» – Allmers: «Jo, jeg tog fejl af retningen»
     (Henrik Ibsen: Lille Eyolf 178 1895)
  • en mand der har gaat sig vild i myr og ulende
     (Sigrid Undset: Olav Audunssøn og hans børn II 74 1927)
  • en aften gik vi os vild [i skogen]
  • ingen steder å gå seg vill og treffe fylliker i mørke skoger
     (Marianne Fastvold: Feid og pyntet 57 2003)
  • en mørk natt kjørte hun seg vill og gikk tom for bensin på øde skogsveier
     (Vigdis Hjorth: Tredve dager i Sandefjord LBK 2011)
  • så de rir seg vill, for min kone har aldri eid stedsans
     (Britt Karin Larsen: Som steinen skinner LBK 2011)
2 
overført, med verbet
 bli forvirret (av noe komplisert)
; miste helhetsperspektiv
fare vill
se fare
1.1.2 
i faste uttrykk med verb som lede, føre, ofte overført
 (lede, føre) på avveier
 | jf. vill-lede
SITATER
  • den rettferdige skal slippe unna det onde, veien de urettferdige går, fører dem vill
     (Ordsp 12,26)
  • hemmelighedsfulde magter satte en glæde i at føre menneskene vild
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 402 1873)
  • [du] ledte mig saa vild
     (Knut Hamsun: Det vilde Kor 24 1904)
  • dig [kong Haakon] ledet ingen vill!
     (Arnulf Øverland: Vi overlever alt 39 1945)
1.1.3 
uten retning
; uten å ha eller finne hus, hjem, ly e.l.
 | jf. husvill
SITAT
1.2 
ofte overført, om vei e.l.
 som fører i ukjent (og farlig) retning
SITATER
  • de ville stier som bar bort fra menneskenes vei
     (A.W. Brøgger (oversetter): Kongespeilet 1 1947)
  • vild er din [Gerds] vej og vild din sjæl
     (Henrik Ibsen: Brand 38 1885)
  • min tanke drømmer afsted – afsted paa de vilde spor
     (Knut Hamsun: Det vilde Kor 75 1904)
UTTRYKK
på ville veier
  • han drog bort paa vilde veie syd om lande
     (G.A. Gjessing (oversetter): Den ældre Edda 141 1899)
  • ikke bare drakk hun seg snydens full på fjordhotellet kvelden før, nå er hun ute på ville veier med hotelldirektøren
     (Pål Gerhard Olsen: Pinse LBK 2003)
på vilden fot
 (fra dansk, foreldet akkusativ av vild)
foreldet
 uten bestemt retning eller mål
  • [han går ikke] saa sporenstregs paa maalet; han traver lidt paa vilden fod om
     (Nils Kjær: Samlede Skrifter III 174)
1.3 
om person
UTTRYKK
vill/vilt fremmed
helt ukjent
  • [de] fandt det umuligt at tage imod saadant af en «igrunden saa aldeles vild fremmed»
     (Jonas Lie: Gaa paa! 138 1882)
  • en vild fremmed! Et menneske, som du kender så lidet til!
     (Henrik Ibsen: Fruen fra havet 169 1888)
  • nu bor vildt fremmede folk der
     (Johan Bojer: Samlede verker IV 244)
  • mora … hadde sett seg nødd til å selle gården til vilt fremmende
     (Johan Bojer: Vår egen stamme (1960) 220)
  • hvem ville sette varer ut på borg til en vill fremmed?
     (Johan Bojer: Vår egen stamme (1960) 120)
  • vilt fremmede menn kommer bort og tipser oss om spioner og våpensmugling
     (Aage Storm Borchgrevink: Folkevandringer 89 2004)
1.4 
i sammensetninger
 som ikke kan finne ut av, er i villrede om (noe)
om fri, naturlig, uberørt eksistens
 | jf. villsnø
UTTRYKK
i vill tilstand
ute i naturen
; i naturtilstand
; på fri fot
  • jordbær i vill tilstand
  • dyrene har det bedre i fangenskap enn i vill tilstand
     (Aftenposten 1934/446/5/7)
2.1 
om dyr
 som lever fritt i naturen
; som ikke er temmet og/eller tatt i bruk som husdyr
 | til forskjell fra tam
EKSEMPEL
  • temme en vill hest
SITATER
  • en vild and
     (Henrik Ibsen: Vildanden 81 1884)
  • tæmme en vild hest
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 419 1873)
  • De [Hilde] er ligesom en vild skogfugl, De
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 144 1892)
  • mod sør går de vilde gæs
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 65)
  • den vildene ren
     (Carl Theodor Caspari: Vildren V 1905)
  • vilde, hvite traner
     (Olaf Bull: Digte og noveller 74 1916)
  • der skrek saa mangen vilden fugl
     (Nils Collett Vogt: Digte i utvalg 114 1919)
  • sauene blir slaktet om høsten, men jakten på ville dyr går hele året
     (Sissel Lange-Nielsen: Vår frue av Kazans hjerte 129 2004)
2.2 
om plante
 som vokser fritt i naturen
; viltvoksende
 | jf. hageplante
EKSEMPEL
  • en vill blomstereng
SITATER
UTTRYKK
vill humle
vill vin
se vin
2.3 
om dyr eller plante som før har vært tam eller dyrket
EKSEMPLER
  • ville kirsebærtrær, epletrær
  • vill mink
     | jf. villmink
SITATER
  • berberisen og akkelejen vokste villt
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker VI 193)
  • blomstene, som vokste vilt bortover i gresset [i hagen]
     (Sigurd Hoel: En dag i oktober 195 1931)
  • ville geiter
     (Aftenposten 1935/626/8/3)
2.4 
foreldet, nedsettende, om person, ofte substantivert
 som lever i en naturtilstand
; usivilisert
SITATER
  • de folk, vi kalde vilde og barbarer
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter V 151)
  • jf. dikttittelen
     
    Vildt og Tamt
     (J.S. Welhaven: Samlede verker I 136)
  • jf. boktittelen
     
    Blandt Australiens vilde
     (Knut Dahl 1924)
  • som ørnen ei lurer den vilde længer fra klippen, der udover stien hænger
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter V 531)
  • hylende vilde kræve hans liv
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter V 530)
  • de ville, … slike, som spiser folk
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker VI 87)
  • mang en vill og fjærprydet høvding skulle hun omvende helt til han lå på sine knær i bønn
     (Jens Bjørneboe: Under en hårdere himmel 67 1957)
  • som du vet, sverger de ville folkeslag til det monotone og finner stadig nye erstatninger for jungeltrommen
     (Bergljot Hobæk Haff: Den guddommelige tragedie LBK 1989)
om produkt
 som blir til i naturen
SITATER
  • [Johannes’] mat var greshopper og vill honning
     (Matt 3,4; 2011: villhonning)
  • det eneste som mangler i min asket-tilværelse, var gresshoppene og den ville honningen
     (Axel Jensen: Ikaros 42 1957)
  • ville krydderurter [i suppen]
     (Karsten Alnæs: Historien om Europa 2 LBK 2004)
om lukt, duft
 som kommer fra (dyr eller planter i) natur
SITATER
om natur(område)
 upåvirket av sivilisasjon og kultur
; øde
; ugjestmild
EKSEMPLER
  • midt i ville skogen
  • på ville fjellet
SITATER
  • den vildeste skov
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter IV 81)
  • [en prest har] vejen for lys og kultur allerførst bant gjennem vilde natur
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter V 530)
  • renen på det vilde fjeld
     (Henrik Ibsen: Digte 115 1875)
  • kong Lear på den vilde hede
     (Henrik Ibsen: Digte 2 1875)
  • det var som at ta et udyr i fang lige ind fra vilde skogen
     (Hans E. Kinck: Flaggermus-vinger 3 1895)
  • hvorledes vil De slippe fra mig her på vilde fjeldet?
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 166 1899)
  • dere skal bli hvitbjørner og labbe paa vilden skog
     (Sigrid Undset: Husfrue 236 1921)
  • høken fløi utpaa vilden hei
     (Sigrid Undset: Husfrue 76 1921)
  • den ville, uberørte, romantiske natur
     (Francis Bull: Studier og streiftog i norsk litteratur 152 1931)
  • en voll i ville skogens eventyrdyp
     (Herman Wildenvey: Filomele 97 1946)
  • han [kjøpte] seg en liten plass, som låg for seg sjøl, langt borte fra bygda, i vill skog og mark
     (Ann Helene Bolstad Skjelbred: Fortellinger om huldra – fortellinger om oss 90 1998)
UTTRYKK
ville havet
det vidstrakte, åpne (og farlige) havet
i vilden sky
 (fra dansk, foreldet akkusativ av vild)
så det lyder høyt og sterkt
; uhemmet
  • juble, rope, synge, skrike i vilden sky
vill vest
se vest
5.1 
om landskap, naturformasjon
 forreven og utilgjengelig
EKSEMPEL
  • mektige, ville fjell
SITATER
  • vi sætte os paa randen af vildest afgrunds hang
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II 238)
  • den levende natur har med døden sig forenet, og i tiden sig forstenet til en vild arkitektur
     (Henrik Ibsen: Digte 152 1875)
     | skremmende, uhyggelig
  • en vild men skjøn egn i Justedalen
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 360)
  • et vildt alpelandskab med høie tinder og dybe skar
     (Otto Sverdrup: Nyt Land II 346 1903)
  • et vildt dalføre
     (Jacob B. Bull: Folkelivsbilleder II 225 1904)
  • vilde jøkler splitte skyen ad
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 45)
som er i voldsom uorden
; ustelt
EKSEMPEL
  • en vill hårmanke
SITAT
  • see det andet træ, hvor mere vildt det maa sit qvisthaar flette!
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter I,1 66)
UTTRYKK
vilt kjøtt
nå sjelden, mest bibelspråk
 ødelagt eller betent kjøtt i sår
  • det ville kjøtt er urent, det er spedalskhet
     (3 Mos 13,15; 2011: villkjøttet)
som har eller vitner om ustyrlig temperament eller adferd
; uregjerlig
; vilter
; hissig
SITATER
  • der var engang en mand, som var saa grætten og vild
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 48 1879)
  • Sophie er lidt vild, men det giver sig nok
     (Camilla Collett: Amtmandens Døttre I 29 1855)
  • du [Thorbjørn] er lidt for vild af dig
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker I 183)
  • han var i sin ungdom en vild krabat
     (Henrik Ibsen: Digte 85 1875)
  • da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind
     (Henrik Ibsen: Gildet på Solhaug 8 1883)
  • to-tre av de vildeste drengene blev jaget bort
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 104)
7.1 
; brutal
; grusom
SITATER
7.2 
ofte i sammenligning, om dyr
EKSEMPLER
  • en vill okse
  • schäferen var helt vill
SITATER
  • vilde rovdyr
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter V 32)
  • vi sprang og skrek som vilde dyr
     (Sigrid Undset: Ungdom 57 1910)
  • du og han var lig to vilde foler
     (Knut Hamsun: Det vilde Kor 41 1904)
  • [han] styrted sig over hende som et vildt dyr
  • det var … som å være forfulgt av et vilt og blodtørstig beist
     (Torgrim Eggen: Jern LBK 2010)
UTTRYKK
ikke ti ville hester
 (etter tysk keine zehn Pferde)
ingen makt i verden
; absolutt ingen ting
  • ikke ti tusen ville hester skulle få skilt henne fra [datteren]
     (Agnar Mykle: Lasso rundt fru Luna 447 1954)
  • ikke ti ville hester kunne få meg inn i en kinosal alene
     (Karl Ove Knausgård: Min kamp 5 198 2010)
som er (kommet) i eller vitner om voldsom affekt eller opphisselse
EKSEMPEL
  • vill av begeistring
SITATER
  • gjør ikke prokuratoren vild, ellers beholder vi ikke traa’en paa os
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter VIII 325)
  • jeg er vild, jeg er uden mådehold som før, – som altid
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Leonarda 33 1879)
  • [hun] blev vild av forbitrelse
     (Sigrid Undset: Husfrue 19 1921)
  • [han er] vill av raseri og forakt
     (Sigurd Hoel: Mot muren 132 1930)
  • vill hevn er ussel etter seir!
     (Leif S. Rode: – men det steg en grotid 152 1945)
  • jeg tror mor Sigbrit er blitt vill og gal
     (Bergljot Hobæk Haff: Sigbrits bålferd 45 1999)
UTTRYKK
være vill etter
være ustyrlig, lidenskapelig opptatt av eller interessert i
  • være vill etter kvinner
  • være vill etter brennevin
  • [han] var vild efter dører, som var gaat i vranglaas
     (Peter Egge: Jægtvig og hans Gud 162 1923)
  • Filla er helt vill etter konger og dronninger, ja, etter alt som har med kongehuset å gjøre
     (Stig Sæterbakken: Sauermugg 171 1999)
8.1 
om ytring, følelsesutbrudd
 høylydt og voldsomt
SITATER
  • vildt skreg folket, trak sine sværd
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Arnljot Gelline 13 1870)
  • vild jubel og glæde
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 218 1892)
  • du staar og skrøner vildt i sky
     (Hans E. Kinck: Driftekaren 179 1908)
     | jf. i vilden sky
  • hendes stemme var skjærende og vild
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 283)
  • [han] begyndte pludselig at graate – vildt og ubehersket
     (Sigurd Christiansen: To levende og en død 185 1931)
  • en vill protest [mot krigen]
     (Herman Wildenvey: Filomele 28 1946)
  • Harry snudde seg … akkurat tidsnok til å høre et vilt brøl og se en skikkelse som kom susende mot ham ut av mørket
     (Jo Nesbø: Sorgenfri 32 2002)
8.2 
om affekt, følelse, sinnstilstand
 voldsom
; intens
; vanvittig
SITATER
  • vild angst
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 179 1892)
  • [motgangen demmer] al hans vilje vildere og vildere op
     (Jonas Lie: Faste Forland 45 1899)
  • [hundene begynte] at tude i vild fortvilelse
     (Fridtjof Nansen: Fram over Polhavet I 366 1897)
  • raseriet tok hende saa vildt og voldsomt at hun sanset neppe være ræd
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 96)
  • vill begeistring
     (Nationen 1938/125/2/5)
  • [i Milano] opplevde så Puccini en ung musikers trengsler, ville håp, lyseblå drømmer
     (Alf Due: Femten musikerskjebner 93 1948)
  • når [menn] tror jeg får orgasme, er mitt frydeskrik en vill glede ved tanken på å drepe dem
     (Marit Nicolaysen: I Frøyas tegn 25 1985)
  • han gikk raskt bort til vannfontenen, og dengte paraplyen mot den i vilt raseri
     (Dag Solstad: Genanse og verdighet 38 1994)
  • [kongen] sørget så vilt og umåteholdent at jeg en tid fryktet for hans forstand
     (Bergljot Hobæk Haff: Sigbrits bålferd LBK 1999)
  • den natta fikk hun en vill lengsel etter ham, et desperat begjær
     (Wenche-Britt Hagabakken: Zürich 183 2006)
8.2.1 
som er fylt av eller vitner om sterk erotisk opphisselse, utøylet lidenskap e.l.
SITATER
  • vilde spring og fagter
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 277 1873)
  • min hug var vild og ør
     (Henrik Ibsen: Digte 113 1875)
  • læberne [var] endnu halvt aabne efter de vilde kys
     (Alexander L. Kielland: Skipper Worse 240 1882)
  • [han] blev vild i sit mod
     (Hans E. Kinck: Driftekaren 26 1908)
  • hun hadde saa vilde næsebor som gik ut og ind naar hun saa paa ham
     (Knut Hamsun: Ringen sluttet I 26 1936)
8.2.2 
lystig
; ør
; yr
SITAT
om musikk
 som er fylt av, vitner om heftig temperament og lidenskap
; eggende
SITATER
  • Fanitullen kaldes endnu den vilde slaat
     (Jørgen Moe: Samlede Skrifter I 135)
  • en vild dansemelodi
     (Henrik Ibsen: Hedda Gabler 234 1890)
  • Ole Bull speel vildt og tamt
     (Halfdan Kjerulf: Av hans efterladte papirer 1847–1868 118)
  • mange unge synes … godt om den artsfremmede og ville [jazz]musikken
     (Bjørn Stendahl og Johs Bergh: Sigarett stomp 36 1991)
10 
om levemåte, oppførsel, aktivitet
 sterkt utsvevende
; tøylesløs
; ustyrlig
; hemningsløs
EKSEMPEL
  • vill festing
SITATER
  • det er altså om ulovlige forhold, De taler! Om disse såkaldte vilde ægteskaber!
     (Henrik Ibsen: Gengangere 50 1881)
     | frie erotisk forhold, kameratekteskap
  • han [gjorde] sin moder sorg ved et vildt og letsindigt liv
     (Alexander L. Kielland: Skipper Worse 46 1882)
  • han hadde vist levet vildt nok
     (Gabriel Finne: To Damer 93 1891)
  • [han har] ført et vildt liv
     (Kristian Elster: Samlede Skrifter I 51)
  • minnene faller på plass. En vill natt. En svett og stormende fest
     (Anne Connie Stuksrud: Begynnelse 72 1994)
  • i brylluper der kan det gå vilt for seg, på Finnskogen er det ingen spøk å bli gift!
     (Britt Karin Larsen: Før snøen kommer LBK 2012)
     | jf. gå for seg
11 
sint
; arg
; rasende
SITATER
  • der kommer en, som er vild paa mig
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter IV 181)
  • duen selv kan bli vild og uræd, naar hun har unger
     (Sigrid Undset: Korset (1923) 129)
  • inn kom Nils med hagla i nevene. Han siktet rundt seg, vill og blodig
     (Ailo Gaup: Natten mellom dagene LBK 1992)
11.1 
om blikk, (ansikts)uttrykk
 som vitner om sinne, raseri eller galskap
SITATER
  • øinene rullede mørke og vilde
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 320)
  • [en] skummel type med vilt blikk
     (Kjersti Scheen: Kaperøya LBK 1992)
  • [pasienter] med eller uten tvangstrøyer, med døde eller ville blikk
     (Selma Lønning Aarø: Hennes løgnaktige ytre 208 2016)
12 
som adverb, med bevegelsesverb
 med voldsom kraft, intensitet
EKSEMPEL
  • slå vilt omkring seg
SITATER
  • [de] skyter vildt efter os
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker VIII 167)
     | heftig, men på måfå
  • blodet hamret vilt mot tinningene hans
     (Finn Havrevold: Skredet 251 1949)
13 
som forsterkende adverb
 veldig
SITATER
  • [de] var vilt interessert i historier om undere
     (Sigrid Undset: Caterina av Siena 65 1951)
  • [en] spekulasjon som ofte var vilt fantastisk
     (Sigrid Undset: Caterina av Siena 72 1951)
  • en vilt benaadet tegner
     (Gunnar Larsen: En avismanns samlede poesi 26)
  • [Claes Gill] kunne kokettere vilt med sine mange sykdommer, ufarliggjøre dem i boblende munterhet
     (Lars Roar Langslet: Mennesker og milepæler 51 1988)
  • [den kjøttetende] planten gjør stor lykke ved middagen. Både Isak, Sofie og Even er vilt begeistret
     (Gro Dahle: Blomsterhandlersken LBK 2010)
  • jeg var vilt lykkelig
     (Selma Lønning Aarø: Jeg kommer snart 151 2013)
14 
om naturfenomen, naturelement
 som er i voldsomt opprør
; som farer frem med voldsom fart, voldsom kraft
EKSEMPLER
  • ville naturkrefter
  • ville elementer
SITATER
  • svøm, du svan, saa fort du vil paa vilden bølge!
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter I 149)
  • Samum, vildest storm blandt storme i det vide Afrika
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II Tillæg 67)
  • her går fjeldets vilde fos
     (Henrik Ibsen: Brand 259 1885)
  • vexlernes hvirvel [blir] vildere og vildere
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 186 1884)
  • en styrtende vild elv, som fossede og skummede, saa sprøjtet stod højt op i fjeldvæggen
     (Jonas Lie: Trold. Ny Samling 194 1892)
  • skog brudt ud og baaren bort paa vilde vande
     (Jacob B. Bull: Fonnaasfolket 11 1902)
  • under dem [trekkfuglene] farer storm paa vildest vove
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 43)
  • man fandt hans lig mellem gruus og steen, henbaaret af vilde vande
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 297)
  • sansernes vildeste hvirvel og rus!
     (Bernt Lie: Mot Overmagt 235 1907)
  • langt der nede tordnet en vill elv
     (Tormod Haugen: Farlig ferd LBK 1988)
15 
som er i uordnet, kaotisk bevegelse eller fart
SITATER
UTTRYKK
den ville jakt
 (etter tysk die wilde Jagd)
i germansk folketro
 vill rytterflokk av døde ånder på ferd gjennom luften
den ville jeger
 (til tysk das wilde (wütende) Heer 'den ville hær')
i germansk folketro
 rytter som rir i spissen for den ville jakt
15.1 
om bevegelse
 voldsom
EKSEMPEL
  • skyene jog over himmelen i vill fart
SITATER
  • renens vilde tog
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 30 1873)
  • [ørnen] mætter sit mod i det vilde jag
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede Digte I 41)
  • endda var det fart i skyene, nordfra valt de i vild glød
     (Tryggve Andersen: Fabler og hændelser 16 1915)
  • utviklingen førte bua og sønnen vildt avsted
     (Knut Hamsun: Segelfoss By II 13 1915)
  • skildringen av selve det ville ritt [i Welhavens «Aasgaardsreien»]
     (Hans Midbøe: Romantikkens balladediktning 84 1946)
  • de dyktigste og modigste rytterne red i vill galopp skrått mot ridderne og skjøt en skur av piler mot hestene
     (Thorvald Steen: Kamelskyer LBK 2004)
  • han holdt et papirark i den ene hånda mens han vifta vilt med den andre
     (Per Petterson: Månen over Porten LBK 2004)
  • [bilen] kom kjørende i vill fart bortover, den holdt sikkert hundre
     (Karl Ove Knausgård: Om våren 143 2016)
     | hundre km/h
15.2 
brukt i uttrykk for panikkartet, kaotisk, forvirret bevegelse eller tilstand
 voldsom
SITATER
  • lejren er i vildt oprør
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 191 1873)
  • den vildeste slagtummel
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 497 1873)
  • hele din hær er på vild flugt
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 227 1873)
  • gjæsterne fulgte dem [slagsbrødrene] i vild uorden
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 321)
  • økonomien var i vill uorden
     (Sigurd Hoel: En dag i oktober 228 1931)
  • vill forvirring etter offentliggjøringen av de amerikanske og russiske notene
     (Dagbladet 1948/108/1/14)
  • værelset hans var alltid i vill uorden. Overalt fløt bøker
     (Bernt Rougthvedt: Dødsspillet LBK 2012)
16 
(fullstendig) meningsløs
; absurd
; tøylesløs
SITATER
  • de vilde krigsbyrder, de forfærdelige statsbudgetter
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker VII 146)
  • det vildeste børsspil
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 239 1884)
  • den ville utenlandske reklame
     (Nationen 1939/44/3/7)
16.1 
om plan, idé, forslag e.l.
 skapt av utøylet fantasi
; ikke underkastet nøktern vurdering
; forrykt
SITATER
  • de vildeste hypoteser
     (Fridtjof Nansen: Fram over Polhavet I 5 1897)
  • de vilde planer
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 250 1884)
  • han fik pludselig et vildt indfald
     (Sigrid Undset: Jenny 12 1911)
  • professoren med «de ville ideer»
     (Vårt Land 1951/36/1/5–6)
  • dette er en vill og helt ubegrunnet spekulasjon
     (Hans Olav Lahlum: Satellittmenneskene LBK 2011)
16.2 
om person
 henfallen til utøylede, ukritiske spekulasjoner, planer e.l.
EKSEMPEL
  • en vill prosjektmaker
16.3 
om utsagn, forestilling e.l.
 fullstendig urimelig eller utrolig
; uten fornuftig overveielse
EKSEMPEL
  • det hadde jeg ikke drømt om i mine villeste fantasier
SITATER
  • saa vanvittig trodde jeg dog aldrig det skulde gaa. Ikke engang i min vildeste frygt
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker IV 118)
  • et vildt rykte
     (Tidens Tegn 1934/176/2/6–7)
  • det går de villeste historier om hans privatliv
     (Tidens Tegn 1938/262/4/3)
  • et usammenhengende mareritt, en vill og idiotisk angstdrøm
     (Jens Bjørneboe: Blåmann 23 1959)
  • det var en vill gjetning den jeg kastet ut, helt i det blå
     (Espen Haavardsholm: Lilit LBK 2001)
  • [Bjørn Hansen] trodde ikke at Turid Lammers bedro ham, han kunne ikke i sin villeste fantasi forestille seg det
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 29 1992)
UTTRYKK
tale vilt
tale i villelse
; fantasere
; vrøvle
  • tal ikke så vildt, herre!
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 100 1872)
  • du ørsker, Vraal! du prater vildt!
     (Hans E. Kinck: Driftekaren 253 1908)
16.4 
om feber
 som er ledsaget av fantasering, villelse
SITAT
17 
politikk
 som ikke følger vanlige spilleregler
17.1 
om stemme (ved offentlig valg)
 som er avgitt til fordel for kandidat(er) som ikke står på noen offisiell liste
SITAT
  • fru Celius vil [ikke] faa mere end nogen vilde stemmer
     (Nils Kjær: Det lykkelige valg 149 1913)
17.2 
om streik
 som ikke er i samsvar med avtalene i arbeidslivet
; ulovlig
SITAT
  • en ulovlig streik. Vill streik, som arbeidsgiverne og Arbeiderpartiet kalte det
     (Jon Michelet: Den frosne kvinnen LBK 2001)
18 
dialektalt
UTTRYKK
gjøre vilt av
fjase, flørte med
  • hun pratet bare tull og gjorde vilt av Østen
     (Magnhild Haalke: Åkfestet 157 1936)