Søk

ydmyk

ydmyk 
adjektiv
BØYNINGydmykt
UTTALE[y:`dmyk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra dansk ydmyg; jf. norrønt auðmjúkr 'lett å bøye, gjøre myk'; jf. audkjent; i denne betydningen etter latin humilis
BETYDNING OG BRUK
om person, vesen e.l.
 som (i væremåte, handling, opptreden) har, tilkjennegir små tanker om seg selv
; som er, regner seg selv som ubetydelig, lite hovmodig, utilstrekkelig, eventuelt syndefull og svak
 | ofte motsatt hovmodig, stolt
EKSEMPEL
  • be ydmykt om tilgivelse
SITATER
  • hadde dagene og nettene i det mørke, nakne og fuktige rommet … forvandlet ham til et underkastende og ydmykt vesen
     (Finn Carling: En annen vei LBK 1996)
  • tolleren … går til tempelet med et ydmykt og angrende hjerte
     (katolsk.no 24.06.2016)
1.1 
især bibelspråk
 som er from og saktmodig og lydig underordner seg Guds vilje
SITATER
  • substantivert
     
    hovmod fører et menneske til fall, men den ydmyke vinner ære
     (Ordsp 29,23)
  • substantivert
     
    salige er de ydmyke, for de skal arve jorden
     (Matt 5,5)
  • jeg [Jesus] er mild og ydmyk av hjertet
     (Matt 11,29)
  • substantivert
     
    Gud står de stolte imot, men de ydmyke gir han nåde
     (Jak 4,6)
  • lær mig ydmygt dig at dyrke, Fader min i himmelhjemt
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter I,2 316)
  • ydmyg i sindet
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 140)
  • [Sunniva og Seljemennene] var ydmyke og tænkte kun paa at verden er sterkere end alle syndefulle mennesker
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 42)
som er preget av, skyldes følelse eller erkjennelse av egen begrensning, mangelfullhet (overfor noe stort, opphøyet eller noe vanskelig som man blir stilt overfor, f.eks. en oppgave man skal utføre, den verden man lever i e.l.)
 | jf. beskjeden
EKSEMPLER
  • man blir ydmyk overfor naturens velde
  • være ydmyk overfor en krevende oppgave
SITATER
  • hans hænder gjorde en ydmyg bevægelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker I 480)
  • gjør mig stor i min længsel, men ydmyg i min gjerning
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Gro-tid II 83)
  • Guds nærvær fylder sjælen med dyb, ydmyg andagt
     (Nils Kjær: Essays 83 1895)
  • ydmyk gudsfrygt
     (Sigrid Undset: Korset (1923) 474)
  • menneskets ydmyke fornemmelse av naturens velde
     (Francis Bull: Studier og streiftog i norsk litteratur 147 1931)
  • [pianistens Bachspill er] inntrengende og fromt i sin ydmyke tilbedelse
     (Nationen 1934/82/2/7)
  • en stor og ydmyk sannhetsforskers personlighet
     (Morgenbladet 1951/57/3/7)
  • vil De kalle Deres sinnelag som prest ydmykt, forsakende og barmhjertig?
     (Axel Kielland: Herren og hans tjenere 82 1955)
  • dette var Guds eget land, fylt av fromhet og ydmyk kristentro
     (Karsten Alnæs: Trollbyen LBK 1994)
  • [NN] skulle vist seg mer ydmyk
     (Torstein Tranøy: Vallas fall 166 2007)
  • jeg er ydmyk overfor de oppgavene dere velger å gi meg
     (Tom Kristensen: Dragen LBK 2008)
  • det er … greit å være ydmyk, men ikke bli for beskjeden
     (Lars Saabye Christensen: Magnet 429 2015)
  • jeg er glad, spent og ydmyk. Det er en ny og annerledes jobb enn de jeg har hatt tidligere
     (dn.no (Dagens Næringsliv) 07.02.2014)
(i høy grad) lydig, medgjørlig, underdanig (under inntrykk av noe(n) som er større, sterkere e.l.)
EKSEMPEL
  • en ydmyk tjener
SITATER
  • nu er I ydmyge, I trøndere; I har længe nok stået mig [Håkon] imod
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 187 1872)
  • der var i hendes væsen kommet noget næsten ydmygt hengivent
     (Jonas Lie: Samlede Digterverker I 292)
  • [hun] var ydmykt taknemlig for den unge skuespillerindes litt nedlatende venlighet
  • da de møttes, fattet [Kristin] om [farens] haand og kysset den ydmygt
     (Sigrid Undset: Husfrue (1923) 272)
  • hans ydmyge efterhængen
     (Sigrid Undset: Vaaren 122 1914)
  • den andre stavrer seg fram til fots alene og viker ydmyk til side i løssnøen for å la presten passere
     (Ørnulf Hodne: Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)
  • «Beklager», mumlet jeg og bøyde nakken ydmykt
     (Marit O. Bromark og Sivun Pen: Overleve LBK 2010)
  • offerlammet skal overgis til prestene for å slaktes, og Judas er bare en ydmyk tjener i denne store planen
     (Eivind Buene: Allsang LBK 2012)
  • du overbringer kongen min ydmyke bønn om benådning
     (Bergljot Hobæk Haff: Sigbrits bålferd LBK 1999)
3.1 
; høflig
SITATER
  • mit ærend er en ydmyg bøn
     (Henrik Ibsen: Catilina 43 1875)
  • jeg beder ydmygst om en afdeling krigsknægte, som kan beskytte mig!
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 491 1873)
  • tak ham ydmygst, Decentius!
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 175 1873)
  • med allerydmygst forlov
     (Henrik Ibsen: Lille Eyolf 28 1895)
  • statsminister Thaksin knelte ydmykt for sin herre og mester
     (Torbjørn Færøvik: Buddhas barn LBK 2006)
som ikke er prangende, iøynefallende e.l.
; (svært) beskjeden, uanselig
SITATER