Søk
da 
adverb
UTTALE[da:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt þá 'da, den gang'; i denne betydningen av norrønt þó 'likevel'; se også da (subjunksjon)
BETYDNING OG BRUK
i uttrykk for tid
 på det tidspunkt
; på den tid
1.1 
demonstrativt, mer eller mindre trykksterkt
 på det tidspunkt (som er nærmere angitt i et foregående ledd)
; den gang
EKSEMPLER
  • i går, hvor var du da?
  • i morgen begynner sommerferien; da blir det jubel!
SITATER
  • [det] havde været likfærd ofte nok før i Venaasen; men da havde det ikke været slig stas
     (Hans Aanrud: Fortællinger II 1 1923)
  • fordum var det anderledes, … da var det mig, som havde Julians øre
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 355 1873)
  • i skolen; ja, da var vi venner
     (Henrik Ibsen: Brand 21 1885)
  • Napoleon proklamerte, medens sfinxen mediterte både før og da og siden
     (Henrik Ibsen: Digte 148 1875)
  • trykksvakt
     
    han hørte nogen banke gentagne gange … Han stod da op og gik udenfor huset
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 112 1873)
  • når denne beretning begynner har Bjørn Hansen nettopp fylt 50 år … Da er det fire år siden han flyttet fra Turid Lammers
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 5 1992)
  • han blir femti i november, veit du. Det er da vi skal slippe den nye skiva
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 17 1997)
UTTRYKK
da først
 | først da
ikke før (det tidspunktet)
 | jf. først
  • jeg er mange ganger blitt slått av den befrielsen mange kjenner når de blir syke nok. Først da kan de hvile og gi fra seg kontrollen til legen
     (Finn Skårderud: Uro LBK 1998)
  • da først gikk det for alvor opp for ham at de hadde havnet trygt på land
     (Arnfinn Haga: Nødlanding LBK 2010)
  • du går først i norrmal klasse … Så ser lærern at du er for dum. Da først kommer’u i hjelpeklasse
     (Roy Jacobsen: Vidunderbarn LBK 2009)
der og da
på (akkurat) det stedet og det tidspunket (som fremgår av sammenhengen)
  • Sverre bøyde seg fram til [produsenten] for å påpeke ting som ikke var helt ferdige, eller som han der og da besluttet at noe måtte gjøres med
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 26 1997)
nå og da
fra tid til annen
; av og til
  • gutten var meget træt; nu og da faldt han i en døs
     (Vilhelm Krag: Isaac Seehuusen 204 1900)
  • det er nu heller ikke saa meget, en daler nu og da
     (Knut Hamsun: Markens Grøde I 174 1917)
  • Naima var så overrasket at hun hadde sluttet å gråte, det kom bare noen tørre hikst nå og da
     (Torgrim Eggen: Hilal 388 1995)
1.1.1 
brukt trykksterkt etter preposisjon
EKSEMPEL
  • fra da av
SITATER
  • og jeg fik med spot beholde, hvad jeg gav. Der er blod på mine hænder siden da
     (Arnulf Øverland: Brød og vin 5 1924)
  • et halvt år efter, om høsten nemlig (konfirmationen var blitt udsat til da)
  • og når vor kærlighed tilslut har endskab, og afdør, til opstandelse som venskab, skal sangen binde mellem før og da
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 131 1873)
  • fra da av tok Sverre videoinnspillingen på alvor
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 163 1997)
1.2 
brukt, vanligvis trykksvakt, for å vise til, gjenta en (umiddelbart foregående) tidssetning
SITATER
  • da det led ud over Jonsok, da kom veiret
     (Hans Aanrud: Fortællinger I 81 1923)
  • når jeg lå der inde på sofaen og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok, at den vilde sluge min sidste livskraft
     (Henrik Ibsen: Vildanden 164 1884)
  • hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 35 1873)
1.3 
om tidspunktet for en (plutselig, uventet) verbalhandling
 med ett
; plutselig
SITATER
  • han glytted ind bag det hvide gardin, – da så han i stuen to
     (Henrik Ibsen: Digte 87 1875)
  • [hun] løftet klinken og steg ind. Da sluttet felelaaten med ett
     (Ragnhild Jølsen: Samlede skrifter I 212)
  • jeg gikk, med en berusende følelse av endelig å være fri. Da hørte jeg en stemme som ropte
     (Harald Skjønsberg: På parti med Stalin? LBK 1990)
1.3.1 
i setning hvor presens brukes for å anskueliggjøre fortiden (såkalt historisk presens)
EKSEMPEL
  • vi spaserte fredelig bortover gaten. Da slår han plutselig til meg
SITATER
  • i sceneanvisning
     
    det er en stund stille. Da kommer Johannes Rosmer ind fra forstuen
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 147 1886)
  • Turid og [Bjørn Hansen] går arm i arm nedover et fortau. Da får Turid øye på et bananskall
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 7 1992)
  • hun huker seg ned, runder nok et hjørne … Da stopper hunden
     (Kim Småge: Containerkvinnen 9 1997)
1.4 
brukt om (et tidspunkt umiddelbart før) utsagnsøyeblikket for å understreke at det er endepunktet for et bestemt forløp
EKSEMPLER
  • da var vi fremme!
  • da er vi fremme!
SITAT
  • sånn, da var det gjort, sier [helsesøster]. – Jeg kjente faktisk ikke sprøyten en gang, sier [pasienten]
     (Solabladet 01.12.2016/5)
     | jf. sånn
vanligvis trykksterkt; brukt for å uttrykke følge eller noe som er betinget av foregående ytring, foreliggende situasjon e.l.
 i det tilfellet
; i så fall
; når så er
SITATER
  • nu bliver jeg, sandt for udyden vred; og da er jeg ikke til at gantes med
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 80)
  • forrådt? Da ve os alle
     (Henrik Ibsen: Catilina 115 1875)
  • [majorinnen] vilde først ikke reise til det gjæstebud, og da troede amtsphysicus Müller og hans kone, de heller ikke vilde
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger I 117)
  • jeg er mandstærkere end Håkon dennegang; hvorfor da ikke nytte overtaget
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 111 1872)
  • han havde meget, men hun lidet, og efter de menneskelige lighedsprinciper burde de da dele
     (H. Schulze: Fra Lofoten og Solør 46 1865)
  • han kan ikke gå på toalettet og gulpe opp, hva vil Rosaleen si da?
     (Jon Michelet: Mannen på motorsykkelen 30 1985)
  • man spurte i tillegg også hvilken religion jeg hadde. Jeg svarte da at jeg var kristen
     (Dag Solstad: Roman 1987 8 1987)
  • [Bjørn Hansen] trodde på hennes forsikringer … Men hvorfor ble han da sjalu?
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 27 1992)
  • [Bjørn Hansen] orket ikke tanken på å gjøre henne så vondt. For hva ville da skje?
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 28 1992)
  • det tror jeg ikke kommer til å bli noe problem. – Da har ikke du snakket med Solveig, tenkte Sverre
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 29 1997)
2.1 
først i en hovedsetning for å vise til, gjenta innholdet av en foregående (eller underforstått) betingelsessetning eller leddsetning med lignende funksjon
SITATER
  • hvad det første punct angaaer, da er det indlysende at …
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 220)
  • naar I har gjort rede og rigtighed for eder, da kan I drage hvorhen I lyster
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 268 1873)
  • var det sandt, hvad blev sagt, da havde hun staat brud i snehvit silkekjole
     (Ragnhild Jølsen: Samlede skrifter I 267)
  • kom vi alle op i takten, da blev ret på et og andet, som er vrangt ænnu i landet
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede Digte II 162)
  • [Bjørn Hansen] trodde ikke at Turid Lammers bedro ham, han kunne ikke i sin villeste fantasi forestille seg det, da ville hun ha sagt ham det rett ut
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 29 1992)
  • – Jeg tar 25.000 [eksemplarer av albumet] – Da får du ringe ordrekontoret
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 17 1997)
2.2 
først i en hovedsetning for å vise til, gjenta innholdet av en foregående (eller underforstått) årsakssetning eller leddsetning med lignende funksjon
SITAT
  • fordelen med at AIDS er i omløp, er at da trenger du ikke lenger frykte rabies så intenst
     (Jon Michelet: Mannen på motorsykkelen 21 1985)
2.3 
muntlig sluttstilt i (ofte forkortet) spørsmål foranlediget av foregående ytring; etter trykksterkt ledd, brukt mest av rytmiske hensyn
EKSEMPEL
  • sammen med et trykksterkt da med tidsbetydning
     
    hva gjorde dere da, da?
SITATER
  • professor Rubek: «Det er længe siden jeg har set en solnedgang på fjeldet.» – Irene: «End en solopgang da?»
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 153 1899)
  • hvis … paret på bildet ikke er Simpson og Edward … hvem er det da?
     (Jon Michelet: Mannen på motorsykkelen 51 1985)
  • det er [Marius] som har overtatt jobben til Roar Åsheim. – Roar sin jobb? Hva gjør Roar nå da?
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 9 1997)
  • javisst kan poesien beskrive det f-første møte. Men etterpå da … Dagen derpå
     (Knut Faldbakken: Glahn 137 1985)
2.4 
brukt trykksterkt etter spørreord for gjentagelse, nærmere spesifisering av spørsmålet eller av rytmiske hensyn
SITATER
  • Fjeldbo: «Han stemmer ialfald ikke på dig.» – Stensgård: «På hvem da? På hvem, spørger jeg?»
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 147 1874)
  • Brack: «Jeg tror nu, at skylden ligger andetsteds.» – Hedda: «Hvor da?»
     (Henrik Ibsen: Hedda Gabler 101 1890)
  • se der på taket, sa jeg til mor. – Hvor da? – Der oppe, sa jeg
     (Karsten Alnæs: Bakenfor alle farger LBK 2008)
  • – En som vil snakke med deg. – Hvem da?
     (Gaute Bie: Verden ifølge kartet LBK 2012)
  • det var bare ekte kjærlighet som gjaldt … Kjærlighet til hvem da, meg?
     (Vigdis Hjorth: Snakk til meg LBK 2010)
  • – Har du kjøpt [platespilleren]? – Jeg har arva den … – Arva den? Etter hvem da?
     (Lars Saabye Christensen: Sluk LBK 2012)
2.5 
brukt for å kontrastere et setningsinnhold med noe foregående (av dårligere kvalitet, lavere verdi e.l.)
SITATER
  • den grønklædte: «Inde i Ronden har faer min sit slot.» – Peer Gynt: «Da har moer min et større, såvidt jeg fatter.»
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 68)
  • De skriver [aldri] andet end at frøken Solomon er den bedste skuespillerinde i verden. Nei, da er der langt mere variation i min del av avisen
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker III 157)
  • hvis vi kaster ut Ulrik, blir han gal. Da er det bedre at han slår ut en og annen tann på noen av [de andre elevene]
     (Jens Bjørneboe: Jonas 329 1955)
  • – Du kan ikke stole på lacrima-misbrukerne, da er det bedre med god, gammeldags amfetamin
     (Astrid Nordang: Eva Dunkel LBK 2012)
2.6 
i forbindelse med innskrenkende og presiserende adverbiale ledd som særlig, først og fremst, fremfor alt
SITATER
  • beskæftigelsen med dette drama havde nødsaget mig til … at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme
     (Henrik Ibsen: Gildet på Solhaug X 1883)
     | fra forfatterens forord
  • herefter blir det nok bedre for os … Især da for dig
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 88 1892)
  • det er badet, vi skal leve af allesammen, og mest da vi husejere
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 56 1882)
  • jeg ville ikke mangle et mulig nøkkelvitne til min første store drapssaks store finale – og fremfor alt da ikke den som var min hovedmistenkte
     (Hans Olav Lahlum: Menneskefluene LBK 2010)
2.6.1 
i andre innskrenkende tilføyelser
SITATER
  • hver kveld bragte vi i regelen med os hjem en to tre stykker, … forudsat da, at dyrene laa nogenlunde hændig til
     (Otto Sverdrup: Nyt Land II 77 1903)
  • han lot henne se på TV med hodetelefoner, forutsatt da at lyden var skrudd så lavt at ingenting nådde ut til kjøkkenet
     (Thomas Lundbo: Synkere og svevere LBK 2010)
2.7 
brukt for å markere at setningen inneholder en slutning på grunnlag av foregående ytring, særlig en slutning som bygger på en bestemt tolkning av den annens intensjoner; av og til med bibetydning av utålmodighet eller irritasjon
SITATER
  • – Jeg trenger deg her, sa Sverre. – Jeg vil ikke du skal gå. – Skal vi ligge sammen, da? [sa Solveig]
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 35 1997)
     | så du mener vi skal ligge sammen?; jf.
  • Inge begynte av en eller annen grunn å gå oppover bakken, selv om Roy mente det ville være kortere å gå nedover mot gartneriet. Men han ville vel bare gå seg en tur da, tenkte Roy, det var tross alt en fredelig kveld
     (Eivind Hofstad Evjemo: Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
  • – Vi må snakke litt først. – Snakk, da!
     (Skam Sesong 2, episode 6)
brukt trykklett, aldri først i setningen; med en viss tilknytning til en foregående ytring eller til en situasjon, for å uttrykke affekt, holdning e.l.
3.1 
brukt for å konstatere, bestemme, tillate noe e.l, på grunnlag av noe foregående eller ut fra selve situasjonen
 | jf.
EKSEMPLER
  • på gjensyn, da
  • ha det, da
  • så sier vi det, da
  • det var da merkelig!
SITATER
  • de ord, der flød, som om de kom fra hjertet lige hid, – de var da kun en frase-flom
     (Henrik Ibsen: Digte 74 1875)
  • se saa fik jeg da ryddet bulen for en gangs skyld
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker I 120)
  • Trond prests skriftemål! Altså kom det da alligevel
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 88 1872)
  • philisterne tænkte, blandt meget andet: nu har vi da faaet en rise i landet
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 142)
  • hørte du det ogsaa? Det var da et forfærdeligt ul
     (Vilhelm Krag: Baldevin 120 1925)
  • det er da besynderligt, at ikke postbudet kommer
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 18 1882)
  • nå, vær så god da. Der er dækket
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 83 1892)
  • Hjørdis (kaster buen til kinden og skyder): Så far da den sidste færd
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland (1873) 124)
  • Ragnar og onkel siger at jeg skal. Og så får jeg jo føje mig da
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 18 1892)
  • nå, så bli’, siden De endelig vil da
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 189 1892)
  • det er ikke jagtvejr idag! Sligt mørke da; en kan knapt se frem for sig
     (Henrik Ibsen: Vildanden 213 1884)
  • i forkortet edlignende utbrudd
     
    Pastor Manders: «Deres afdøde hustru meddelte fru Alving den rette sammenhæng …» – Engstrand: «Nå så skulde da –! Gjorde hun det alligevel?»
     (Henrik Ibsen: Gengangere 89 1881)
  • det var da faen til gut! – er han nu her ogsaa!
     (Alexander L. Kielland: Jacob 17 1891)
  • [han] ristet sakførerens haand: «Godnat da, og takk for i aften»
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger II 55)
  • jf. tittel på novellesamling
     
    Godnatt da du
     (Rolf Stenersen 1931)
  • kemner, det måtte da være noe for deg
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 13 1992)
  • hva i all verden skulle han være kemner for? … Det var da litt av et innfall, tenkte han, forbauset
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 14 1992)
  • hvis vi ikke vinner lørdag er det morn da
     (Dagbladet 04.06.2009/26)
     | se morna
3.2 
nå vanligvis sluttstilt; i spørsmål som uttrykker en eller annen holdning til foregående ytring eller en bestemt situasjon
SITAT
  • i forkortet spørsmål
     
    «Nu skal du bare høre, far!» – Doktor Stockmann: «Nå da?»
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 182 1882)
3.2.1 
brukt for å uttrykke engstelse
SITAT
3.2.2 
brukt for å uttrykke overraskelse, forundring
SITATER
  • Bonnevie: «Jo, du er nok voksen, Charlotte.» – Charlotte: «Hvorfor behandler de mig som barn da?»
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker II 7)
  • – Jeg makter ikke å holde en profesjonell avstand … – Å? Er ikke det normaltilstanden da?
     (Kim Småge: Containerkvinnen 16 1997)
3.2.3 
brukt for å uttrykke indignasjon, utålmodighet
 i all verden
SITATER
  • syg! De! … Hvad skulde der da fejle Dem, kære?
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 40 1892)
  • hvor bli’r De da af, Malene? Jeg har gået her og ringet to gange!
     (Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman 156 1896)
3.2.4 
brukt beroligende eller nedlatende i spørsmål, særlig når man snakker til barn e.l.
EKSEMPEL
  • hva heter du da, gutten min?
SITATER
3.3 
midtstilt; i spørsmål med fortellende setnings ordstilling; brukt for å uttrykke en antagelse, ofte med bibetydning av forbauselse
SITATER
  • min familie er beskæmmet ligeså fuldt, som proprietær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 193 1874)
  • å, lad dem snakke! De kan da vel ikke livet af mig rakke
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 28)
  • men Gud! – det var da vel ikke ham – bondegutten?
     (Alexander L. Kielland: Jacob 60 1891)
  • Max: «Du takker mig fordi jeg lover å gå –» – Estelle: «Men Max! Du er da ikke sentimental?»
     (Helge Krog: Blåpapiret 50 1928)
3.4 
vanligvis sluttstilt; i tilføyelser som tjener til mer presis formulering av noe foregående, (særlig) til å gi uttrykk for en reservasjon
 | jf. det vil si
SITATER
  • [han] kunde ha det usørgende at kalde – det vil da si, naar han stelte net og forsigtig
     (Ragnhild Jølsen: Samlede skrifter I 296)
  • lidt drak vi ogsaa – ja brændevin da
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 308 1879)
  • han har jo ingenting lært – sådan grundigt. Undtagen det at tegne da
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 9 1892)
  • mådehold, det er en statsborgers første dyd, – efter min mening da
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 55 1882)
  • grosserer Werle drikker sig aldrig fuld, – så vidt jeg ved da
     (Henrik Ibsen: Vildanden 174 1884)
  • nu skal jeg fortælle Dem en underlig historie. Hvis De vil høre på den da
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 33 1892)
  • når jeg rejser, – om jeg rejser da, – … så har jeg ikke en nøgle at gi’ fra mig
     (Henrik Ibsen: Fruen fra havet 183 1888)
  • Marius var ikke komfortabel med vitsen – hvis det da var en vits
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 7 1997)
3.4.1 
brukt for å uttrykke en sterkere reservasjon eller innvending
SITATER
  • men saa la [moren] til: «Hun kunde da gjerne beherske sig en smule»
     (Kristian Elster d.y.: Av Skyggernes Slegt 117 1919)
  • «Heldigvis har jo baade Deres hr. far og presten Sættæm til nogen grad røgtet kaldet.» – «Aa – Sættæm har nu ikke overanstrængt sig da»
     (Bernt Lie: Mot Overmagt 30 1907)
     | har ikke akkurat overanstrengt seg
  • [kunne han ikke] ha nøyd seg med å ta initiativ til et mekanisk verksted. Det kunne da ikke være nødvendig at han personlig skulle påta seg den daglige beskjeftigelsen med det
     (Dag Solstad: Medaljens forside 39 1990)
  • det er da bedre ting man kan bruke hodet til enn å stupe
     (Arne Olav Brundtland: Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
3.5 
; i det minste
SITATER
  • jenten svarte ikke noget videre … men det kom da ud av hende, at Ingri var død om morgenen
     (Hans E. Kinck: Emigranter 279 1904)
  • madlyst har han da, Gud ske lov
     (Henrik Ibsen: Gengangere 44 1881)
  • nej vent! En erindring fra mig skal De da ha’ med Dem
     (Henrik Ibsen: Hedda Gabler 192 1890)
  • Fru Alving: «Osvald, – så elsker du heller ikke mig!» – Osvald: «Dig kender jeg da ialfald –»
     (Henrik Ibsen: Gengangere 152 1881)
  • til mig kan De da sige det. Vi to er jo så gode venner
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 118 1886)
3.6 
midtstilt; brukt forsterkende for å begrunne eller underbygge foregående ytring, ofte for å komme en eventuell innvending i forkjøpet
 | jf. jo
SITATER
  • Johan blir her hos mig, kære Betty. Jeg må da høre lidt om forholdene derover
     (Henrik Ibsen: Samfundets støtter 83 1877)
  • Solness: «Sang jeg?» – Hilde: «Ja, det gjorde De da rigtignok.»
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 62 1892)
  • jeg mærket ingenting, og jeg talte da med ham i flere minutter
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker I 111)
  • det er mulig jeg ikke har vært så frekk at jeg har bedt om noe [gudsbevis] det ville da også vært imot troens forutsetninger
     (Dag Solstad: Roman 1987 9 1987)
  • [bare kjøpstedene og ikke ladestedene] hadde de opprinnelige byprivilegiene … som hovedregel var da også kjøpstedene både større og mer solide enn ladestedene
     (Dag Solstad: Roman 1987 17 1987)
  • hvorfor må drabantbyene i Groruddalen alltid sammenlignes med Oslo sentrum? Det er da ikke særlig annerledes på Nordstrand, Vinderen, Tåsen eller i Holmenkollåsen
     (Øyvind Holen: Groruddalen LBK 2005)
3.6.1 
brukt sterkere affektbetont i setninger som har karakter av irritert eller overbærende utbrudd
EKSEMPLER
  • det får da være måte på!
  • det får da være grenser!
SITATER
  • for fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet, ved jeg
     (Henrik Ibsen: Vildanden 100 1884)
  • det var da noget enhver maatte skjønne, at det tidligere eller senere maatte gaa ud med ham
     (Hans Aanrud: Fortællinger I 223 1923)
  • men kjære vene, det var da bare en liten spøk
     (Oskar Braaten: Bams 264 1921)
  • hun gik da i lovlig erende!
     (Ragnhild Jølsen: Samlede skrifter I 276)
  • jeg kan da umulig vite om dette er kjærlighet
     (Dag Solstad: «Ellevte roman, bok atten» 9 1992)
3.6.2 
brukt forsterkende i setninger med verb som tro, håpe, tenke, mene e.l., særlig sammen med nektelse e.l.
 | jf. virkelig
EKSEMPEL
  • det kan jeg da aldri tenke meg!
SITATER
3.6.3 
brukt for å uttrykke tvil eller forbehold
SITAT
  • «Hva skjedde?» «Vi betalte og gikk inn.» «Alle sammen?» Eidesen tenkte seg om. «Jeg tror da det. Jeg mener: tre av oss … »
     (Kjell Ola Dahl: En liten gyllen ring 153 2000)
3.7 
sluttstilt; knyttet forsterkende til affektutbrudd, uttrykk for misnøye e.l.
SITAT
  • det er liksom økkonomene som skal gi ut skiver nå, da? sa Børge forurettet
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 10 1997)
3.7.1 
etter interjeksjoner og kraftuttrykk
EKSEMPEL
  • uff da!
SITATER
  • ([Gina] åbner døren, studser, farer sammen og viger tilbage): «Åh! Uf da!»
     (Henrik Ibsen: Vildanden 140 1884)
  • skulde jeg flytte hjem til dig? Til et sligt hus? Fy da!
     (Henrik Ibsen: Gengangere 11 1881)
  • aa føi da!
     (Hans Aanrud: Fortællinger III 105 1923)
  • «Mådeholdsforeningens skål!» – En stemme: «Fy for fan’ da!»
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 142 1882)
  • men jøss da, – hvorledes er det, du ser ud!
     (Henrik Ibsen: Vildanden 215 1884)
  • Stockmann: «De har revet en flænge i mine sorte buxer også.» – Fru Stockmann: «Å nej da; og det er de bedste du har!»
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 178 1882)
  • ja så da! Så De kan sé hornene, De?
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 172 1899)
  • – Men faen heller da!
     (Gaute Bie: Verden ifølge kartet LBK 2012)
3.7.2 
etter egennavn eller tiltaleord
SITATER
  • Osvald da! Er du gal? Slip mig!
     (Henrik Ibsen: Gengangere 69 1881)
  • men saa herregud da, Ulrikke; husk paa du er i en dannet familie
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker I 20)
  • nej men mor da, – hvor kan du snakke slig?
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 82 1882)
UTTRYKK
du da
 | De da
  • brukt når man godmodig bebreidende slår en annens ytring hen i spøk
     
    «Aa Jenny – er du ikke lei for det – at jeg kommer saan og forstyrrer alle dine planer?» … «Du da. – Nei jeg var jo halvveis bestemt paa det fra før, ser du»
     (Sigrid Undset: Jenny 132 1911)
3.7.3 
brukt sterkt affektbetont for å fremheve et eller annet aspekt ved et forhold
SITATER
  • alle mors og bedstemors kniplinger – de brændte ogsaa. Og tænk, – smykkerne da!
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 170 1892)
  • «Forferdelig, aldeles forferdelig, helt fryktelig. Og så her da
     (Kim Småge: Containerkvinnen 17 1997)
3.7.4 
brukt sterkt affektbetont for å fremheve noe(n) som (minst) like viktig som noe(n) allerede omtalt
SITAT
  • tenk på alle min fattige ungdoms lommepenger jeg sløste bort på kondomer! [sier han] Og jeg da, sier hun, som har tatt farlige hormoner til hverdags i alle år, bare for at du skulle få slippe tyngden av faderlig ansvar!
     (Tom Lotherington: Den tredje tjeneren 196 1985)
3.7.5 
i oppfordring eller befaling, inntrengende eller utålmodig, irritert
EKSEMPEL
  • vær så snill, da!
SITATER
  • Digteren: «Og jeg synes De er rar! – Rype (fort og ivrig): «Nej, ikke si det da!»
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker III 18)
  • kom hid da, gut, og hjælp os at vælte karret!
     (Hans Aanrud: Fortællinger II 61 1923)
  • hold da kjæft, Jensen!
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger I 129)
  • hys, hys da, Tomas!
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 197 1882)
  • men Ella, vent nu da! Nu løper du jo fra mig igjen!
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker II 20)
  • lad da for fanden være med de troldmandsønskerne! Ser De ikke, vi skal ud og skyde
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 158 1899)
  • kom nå og by da, 9 kroner for en ellegant sovesoffa
     (Sfinx: «Vaalern» og andre 20 1929)
  • «Slutt da!»
     (Eivind Hofstad Evjemo: Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
3.8 
knyttet til svarordene ja, jo, nei eller til lignende svaruttrykk for å gi svaret et preg av selvfølgelighet, eller for å uttrykke at den talende ser på foregående ytring, foreliggende situasjon som overflødig, upassende e.l.
SITATER
  • Åse: «Har han også kager?» – Peer Gynt: «Ja da! Et smækfuldt fad»
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 114)
  • «Forstyrrer jeg?» sier han. – «Nei da, nei da!» sier Grønsaapa
     (Oskar Braaten: Bams 2 1921)
  • Pastor Manders: «… det er mig, som skal bede Dem om forladelse.» – Engstrand: «Å nej kors da»
     (Henrik Ibsen: Gengangere 96 1881)
  • Hedda: «… Lad mig få være fri for alt det som stygt er.» – Tesman: «Ja, herre gud da –!»
     (Henrik Ibsen: Hedda Gabler 164 1890)
  • etter å ha blitt slikket i ansiktet av en hund
     
    – Nei da, Sæter, jeg kan aldri få nok av kjærlighetserklæringa til bikkja di
     (Kim Småge: Containerkvinnen 8 1997)
  • får hun noe profesjonell hjelp … psykolog eller … – Ja, da, avbryter Sundt henne
     (Kim Småge: Containerkvinnen 22 1997)