Søk

fornemme

fornemme 
verb
BØYNINGfornemmet eller fornam, fornemmet, fornemmelse, fornemming
UTTALE[fårne´m:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vornemen 'oppfatte gjennom sansene'; tilsvarer tysk vernehmen; se for- og fornemmelse
BETYDNING OG BRUK
litterært
 oppfatte
; føle
; merke
SITATER
  • du tænker og fornemmer i billeder – og i synbare forestillinger
     (Henrik Ibsen: Fruen fra havet 218 1888)
  • var det ikke den uforfærdede Varros røst, jeg der fornam?
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 195 1873)
  • han fornam hvert av hendes aandedrag
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger II 78)
  • I har jo selv med egne øjne fornummet
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 121 1874)
  • nei, her har jeg aldrig fornummet hende [huldren]
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 29 1879)
  • de fornam ingen bjørn paa den turen
     (Mikkjel Fønhus: Der vildmarken suser 9 1919)
  • Embret var ikke å fornemme
     (Carl Vestaberg: Rev 13 1929)
  • hvor i Lofoten var fisk fornummet, hvilke rorvær skulde fartøjerne sejle til?
     (Knut Hamsun: Rosa 265 1908)
  • det var såvidt vi fornam dem [fjellene] i skumringen
     (Otto Sverdrup: Nyt Land I 43 1903)
  • o, nægt det ei! Vort Norge har fornummet den hule smigers væmmelige pral
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker II 116)
  • med usigelig tak fornam han, hvorledes Jesus atter tok bolig i ham
     (Bernt Lie: Mot Overmagt 11 1907)
  • hans unge hjerte skjelvende fornam det guddomsliv, der ulmed i hans stamme
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker III 168)
  • Adam: «… du hørte vel ikke noe snakk der nede på hotellet – om en mann som hadde sagt fra?» - Laurits: «Nei – jeg fornam ingenting til det …»
     (Sigurd Hoel og Helge Krog: Don Juan 163 1930)
  • bare han ikke fornemmer at jeg ønsket at de ventet på meg
     (Susanne Agerholm: Liv laga LBK 2004)
  • jeg fornemmer at De ser elendig ut
     (Lars Saabye Christensen: Bernhard Hvals forsnakkelser 453 2010)
1.1 
erkjenne
; forstå
SITATER
  • en mand, som har sfinxens mening fornummet
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 179)
  • javist baade hørte og fornam jeg
     (Jonas Lie: Lindelin 49 1897)
litterært eller foreldet
 få vite
; erfare
SITATER
  • derfor skal du og fornemme, hvad din tjener skal gjøre
     (1 Sam 28,2 eldre oversettelse; 2011: få se)
  • efter alt, hvad kejseren har fornummet …, er det store fredsværk lykkelig ført til ende her i Gallien
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 175 1873)
  • hvad han hadde fornummet av underlige ting paa jagtfærderne sine
     (Sigrid Undset: Kransen (1923) 18)