Søk

forstå

forstå 
verb
BØYNINGforstår, forstod eller forsto, forstått, forståelse
UTTALE[fårstå:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk vorstān, jf. norrønt fyrirstanda; se også forståelse
BETYDNING OG BRUK
oppfatte betydningen av ord (og dermed tankeinnholdet av en ytring)
; skjønne
EKSEMPLER
  • jeg forstår islandsk skriftspråk, men ikke tale
  • han snøvler, så jeg forstår ikke hva han sier
SITATER
  • jeg hørte tydeligt klangen, men forstod ikke rigtig texten til sangen
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 171)
  • De ved jo, jeg forstår ikke engelsk
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 103 1882)
  • informasjonen som ustoppelig styrter mot oss fra alle kanter, [er] like verdiløs som et russisk foredrag for en person som ikke forstår russisk
     (Bergens Tidende 15.07.1994/22)
  • jeg spør om hun har kjæreste. Hun svarer på engelsk at hun ikke forstår
     (Erlend Loe: Naiv. Super. (1999) 94)
oppfatte den rette sammenheng i, rekkevidden av
; innse
; fatte
SITATER
  • dette her forstår jeg ikke noget af
     (Henrik Ibsen: Gengangere 143 1881)
  • ikke jeg giver mig selv og min tro på dit ord, se må jeg selv og forstå
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Arnljot Gelline 46 1870)
  • jeg forstår ikke, at noen kan handle så mot den, de elsker
     (Bjørnstjerne Bjørnson: En Hanske 66 1883)
  • ja dersom – du bare kunde ane og forstå
     (Henrik Ibsen: Hedda Gabler 50 1890)
  • du har dræbt kærlighedslivet i mig. Forstår du, hvad det vil sige?
     (Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman 133 1896)
  • i førstningen forstod jeg ikke, hvor han vilde hen
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 204 1892)
  • nej, nej; det kan jeg så godt forstå
     (Henrik Ibsen: Vildanden 204 1884)
  • De kan da vel forstå, at hun [villanden] har et traug med vand til at plaske i
     (Henrik Ibsen: Vildanden 82 1884)
     | det er en selvfølge
  • å, jeg forstår!
     (Helge Krog: Blåpapiret 86 1928)
  • det er ikke til å forstå [at huset står i brann]
     (Gaute Heivoll: Før jeg brenner ned 17 2010)
     | jf. uforståelig
UTTRYKK
forstå spøk
oppfatte at noe er ment som spøk og ikke bli fornærmet
forstå noe på en
slutte seg til noe (av ens oppførsel, ytringer)
  • jeg forstod på ham at han helst vil være i fred
  • [hvor flott hun har det] forstaar jeg paa at hun faar julegave og forskjellige gaver uten at det blir trukket ifra
     (Knut Hamsun: Markens Grøde I 178 1917)
la forstå
litterært
 vise, gi til kjenne
  • jeg lod hende forstå, at blev jeg længere her, så kunde der ske, … – hvad det så skulde være
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 155 1886)
(har du) forstått?
  • du har å møte her klokken 0800 i morgen — (har du) forstått?
  • har du forstått dommen?
     | spørsmål som dommere stiller domfelte
forstår (du/De)
brukt som tillegg til en forklaring
  • derfor blev sønnen sygelig fra barndommen af, forstår du
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 80 1879)
(det) forstår seg
mest muntlig
 naturligvis
; selvfølgelig
  • det forstaar sig, maleriet maa De endelig male
     (Knut Hamsun: Rosa 76 1908)
  • vi bare saadan spøger, forstaar sig!
     (Jonas Lie: Gaa paa! 165 1882)
  • først maatte hun indhente sin mands samtykke, det forstod sig
     (Nini Roll Anker: Huset i Søgaten 9 1923)
  • jf.
     
    de [trygdede] vil sikkert også ha mer penger på bordet. Det forstår seg selv
     (ABC 15.10.2009)
     | det trenger ingen forklaring
forstås
 (av forstår seg)
muntlig, med svekket betydning, især brukt til å avrunde en ytring
  • Vraal: «Naar en farer slik støt over ensomt fjeld og stuller og væver alene, da træng’s litt skikkelig omgang, da føler én savn.» Brigt lystig: «Forstaas.»
     (Hans E. Kinck: Driftekaren 18 1908)
  • først kom opfindelsernes aarhundrede. Saa kommer det aarhundrede, som gaar med til at opfinde ting, som gør opfindelserne utholdelige (smørelse, stillegjørelse). Uten at opgi dem, forstaas!
     (Olaf Bull: Ild og skygger 95)
  • kommer en så langt som til [restaurant] Kongen, vil en finne at ikke alene er påfyllingen [på «Strandpromenaden»] gjort, men den er også tatt i bruk. Ja, ikke som promenade forstås, men som byggegrunn
     (St. Hallvard 1949/25)
forstå tegningen
2.1 
med bestemmelse
 oppfatte i den eller den betydning
EKSEMPEL
  • er det sånn å forstå?
SITATER
  • hvordan skal jeg Deres ord forstå?
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 75 1873)
  • jeg forstod ham så, at han havde skrevet til dig
     (Henrik Ibsen: Vildanden 12 1884)
  • ved et hjem forstår jeg et familiehjem
     (Henrik Ibsen: Gengangere 49 1881)
kunne sette seg slik inn i, ha levd seg slik inn i (en persons vesen, natur) at man har samfølelse med vedkommende
SITATER
  • ingen forstaar ham som du
     (Jonas Lie: Faste Forland 46 1899)
  • vi to forstår ikke hinanden
     (Henrik Ibsen: Gengangere 84 1881)
  • du er en kyniker og har overhodet ikke forutsætninger for å forstå en kvinde, som Estelle
     (Helge Krog: Blåpapiret 24 1928)
  • jeg har kjørt [drosje] i 20 år, så det er blitt noen historier [å høre]. Alt fra «min kone forstår meg ikke» til rørende episoder fra folks privatliv
     (Bergens Tidende 01.12.2012/6–7)
3.1 
nå sjelden, i adjektivisk presens partisipp
 
forstående
 som har en dypere forståelse av
; innsiktsfull
EKSEMPEL
  • en forstående kritikk
SITATER
kunne godt
; være flink til
SITAT
UTTRYKK
forstå seg på (noe)
ha kjennskap til og være dreven i eller vite å sette pris på
  • forstå seg på vin
  • jeg kan ikke forhandle om troen. Jeg forstår mig slet ikke på det
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Over Ævne I 44 1883)
  • å, jeg forstår mig endnu så lidet på kærlighed
     (Henrik Ibsen: Gildet på Solhaug 60 1883)
  • jeg lægger aldrig noget videre mærke til billeder, jeg forstaar mig ikke noget paa det
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker I 86)
4.1 
være behendig, dyktig nok til
; greie
EKSEMPEL
  • lærere som ikke forstår å holde disiplin
SITATER
  • De forstaar nok at holde en fast, når De rigtig vil, De!
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 213 1892)
  • ind under kappen, – hvad ingen vidste, – havde [fanden] forstået en gris at liste
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 222)