Det Norske Akademis Ordbok

hvese

hvese 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhveste, hvest, hvesing
preteritum
hveste
perfektum partisipp
hvest
verbalsubstantiv
hvesing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve:`sə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvæsa, trolig lydord
BETYDNING OG BRUK
1 
om dyr som katt, slange
 gi en hes, hvislende lyd
 | jf. frese
SITATER
  • hører du nogen som hvæser og fræser, så må du ikke bilde dig ind det er katten
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 47)
  • røskat hvæser ilter
     (Hans E. Kinck Driftekaren 202 1908)
2 
om livløse ting
 gi en hvislende, fresende lyd
 | jf. frese
SITATER
  • dialektalt
     
    [smeden] blåste og kvæste med belgen
     (P.Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe Samlede eventyr II 83)
  • vinden hven og tudede og hvæsede mellem sine egne tænder
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 183 1892)
  • bælgen hvæste, og ildmørjen brandt
     (Bernt Lie Mot Overmagt 53 1907)
  • et øyeblikk tror Kalle Jacobsson at det er belgen det hveser fra
     (Erik Fosnes Hansen Beretninger om beskyttelse 228 1998)
3 
om menneske
 frembringe lyd nesten uten stemmetone (som hvisking), men med kraftig luftstrøm
SITATER
  • «De skulde hænges!» Det sidste ord hvæsedes frem
     (Arne Garborg Trætte Mænd 54 1891)
  • nei du lyver! hvæset hun
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 163 1915)
  • elendig snak var det hun hadde, hun hvæset, det var som naar en ventil lækker damp
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 44 1917)
  • dialektalt
     
    hun kveste i
     (Magnhild Haalke Allis sønn 47 1935)
  • han sitter forskanset bak skrivebordet, sammenkrøpen, mørk, ilter, hvesende, som en ugle, som en kirkemus
     (Agnar Mykle Mannen fra Atlantis 56)
  • hold kjeft, hveser jeg
     (Alexander Kielland Krag Litt redd, bare 148 2021)
  • «Hva jeg gjør?» hveser hun. «Hva har du gjort?»
     (Camilla Sandmo Jente (17) ikke savnet 108 2021)
  • «Forklar», hveser han. «NÅ!»
     (Iben Akerlie Nils non grata 136 2025)