Søk

imens

imens 
adverb, subjunksjon (tradisjonelt: underordnende konjunksjon)
UTTALE[ime´ns]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form imens, imedens, av gammeldansk e mæthæn med tilføyet -s; første ledd i-; annet ledd tilsvarer norrønt (à) meðan, grunnbetydning 'med det at'
BETYDNING OG BRUK
1 
som adverb
 samtidig
; i mellomtiden
EKSEMPEL
  • slapp av foran TV-en, så skal jeg lage middag imens
SITATER
  • så fortæl; jeg arbejder imens
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland (1873) 97)
  • drag af landet i tre år, – jeg vil være konge imens
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 115 1872)
  • imens går jeg god for deg som en forbannet dyktig kvakksalver!
     (Herbjørg Wassmo: Karnas arv LBK 1998)
  • [det] kommer en ambulanse om ikke så lenge. Imens får du holde øye med ditt
     (Nils Johan Rud: Det har ventet på deg LBK 1988)
  • – Det går så bra så, sier kirurgen inne i stua. – Bare tenk på noe annet imens
     (Pernille Rygg: Det gyldne snitt LBK 2000)
2 
som subjunksjon
; nå sjelden
 mens
SITATER
  • Ejndride, sønnen, slaar vagt om huset, imens den gamle gaar ind til kongen
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede Digte I 82)
  • det halve får du imens jeg lever
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 71)
  • hør, imens vi just er ved det
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 160)
  • du kan vel ligge i sengen imens du lar tiden stoppe litt
     (Adelheid Seyfarth: Misjonærene LBK 2008)
UTTRYKK
alt imens
se alt