Søk

innretning

innretning 
substantiv
BØYNINGen; innretningen, innretninger
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til innrette, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
det å innrette(s)
; det å være innrettet, ordnet på en bestemt måte
SITAT
noe som er laget til en bestemt bruk
; apparat
SITATER
  • [de eneste] brugelige indretninger som fandtes, vare allerede optagne
     (Nicolai Ramm Østgaard: Fra Skov og Fjeld 121 1858)
     | sitteplasser
  • manden bar familiens samlede eiendele paa ryggen i en indretning af tynde træspiler
     (H. Meltzer: Politinotitser (1874) 100)
  • en fellah-kvinde færgede over kanalen på en ejendommelig indretning
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 294)
  • overført
     
    skyldfølelsen er en merkelig innretning i mennesket
     (John Ege: Dominoklubben LBK 1995)
  • en av disse forunderlige innretningene hvor det sner når man rister på den
     (Elisabeth Botterli et al.: Madonna-gåten LBK 2005)
nå sjelden
 anstalt
; institusjon
SITATER
  • en indretning der fører navn af bibliotheket
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 234)
  • [teateret kunne] betegnes som en privat indretning
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 259)
  • [du vil] testamentere alt, hvad du efterlader, til en eller anden indretning eller stiftelse
     (Jonas Lie: Faste Forland 80 1899)