Søk

instinkt

instinkt 
substantiv
BØYNINGet; instinktet, instinkter
UTTALE[insti´ŋkt], [insti´ŋt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin instinctus 'tilskyndelse, innskytelse'
BETYDNING OG BRUK
især hos dyr
 (tilsynelatende) medfødt anlegg til (uten læring og uten at dyret er seg noe mål bevisst) å kunne foreta formålstjenlige handlinger
EKSEMPLER
  • dyrs instinkter
  • reflekser og instinkter
SITATER
  • instinktet lærer dem [ungfeet] dog altid at søge hen til den side af fjeldet, hvor veiret har mindst magt
     (Nicolai Ramm Østgaard: Fra Skov og Fjeld 103 1858)
  • instinktet svækkes, men den logiske evne udvikles
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 311)
  • [gutten var] styg og svagelig og dvask med daarlige instinkter
     (Amalie Skram: Samlede Værker II 502)
  • maaske de ynkelige rester [av ridderlighet] forefindes som et atavistisk instinkt
     (Øvre Richter Frich: Journalisten og filmstjernen 7 1929)
  • [sauebonden] driver med villsau, en rase med instinktene i behold
     (Steinar Lem: Det lille livet LBK 2005)
  • fuglen vet av instinkt når og hvor han skal fly når vinteren kommer, han vet hvordan en parringsdans skal utføres og hvordan bygge et rede
     (Kjetil Stensvik Østli: Politi og røver LBK 2009)
  • tanken kobles ut, nå er det instinktene som har overtatt og han handler … raskt
     (Johan Mjønes: Terminalhastighet LBK 2009)
hos mennesker
 (medfødt og) naturlig, ureflektert tilbøyelighet eller evne
EKSEMPLER
  • mitt instinkt sier meg at …
  • han har et naturlig instinkt for forretninger
  • et sunt instinkt
SITATER
  • ungdommen har dette geniale instinkt som ubevidst træffer det rette
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 323)
  • næsten som ved et instinkt mødtes de bestandig i den samme mening
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 99 1884)
  • [det] udleder jeg af et uvilkårligt datterligt instinkt
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 140 1886)
  • du mangler et slags socialt instinkt
     (Ronald Fangen: Nogen unge mennesker 21 1929)
  • dramatikeren Nordahl Grieg har et lykkelig instikt: – han slår alltid ned på et vesentlig stoff
     (Paul Gjesdahl: Premièrer og portretter 45 1957)
  • han skal ha et helt spesielt instinkt for å kategorisere, klassifisere og til slutt høste inn velgere
     (Christian Borch: Sannhetens kår LBK 2009)
  • å unngå splittelse i partiet var Gerhardsens første politiske bud, og virker å ha vært et instinkt mer enn en bevisst tanke hos ham
     (Hans Olav Lahlum: Noen av oss har snakket sammen LBK 2010)
2.1 
overført
 velutviklet fornemmelse
; intuisjon
EKSEMPEL
  • et sikkert instinkt
SITAT
  • med sit erfarne instinkt gjættede hun strax, at her foregik noget mellem hendes datter og Fasting
     (Jonas Lie: Kommandørens døttre 86 1886)