Søk

jypling

jypling 
substantiv
BØYNINGen; jyplingen, jyplinger
UTTALE[jy`pliŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
beslektet med dialektalt jopp 'tosk; forfengelig narr; narrevoren liten gutt (i kjærlig tiltale)'
BETYDNING OG BRUK
muntlig, mest nedsettende
 ung, uerfaren (og innbilsk) fyr
SITATER
  • den unge jypling
     (Arne Garborg: Trætte Mænd 224 1891)
  • denne juplingen! … denne skidtungen!
     (Hans E. Kinck: Sus 61 1896)
  • nu skulde denne jyplingen ogsaa gaa og grine af det!
     (Hans Aanrud: Fortællinger II 154 1923)
  • [avisen] Dagningen hadde skaffa seg en surmaga jypling til å skrive om Lillehammers stolthets bedrifter
     (Dag Solstad: Roman 1987 56 1987)
  • kan vi ikke heller gå rett opp i studio? spurte jyplingen
     (Torgrim Eggen: Den nye Dylan 23 1997)