Søk

kofte

kofte 
substantiv
BØYNINGen; koften, kofter
UTTALE[kå`ftə], [ko`ftə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
muligens samme ord som kaftan
BETYDNING OG BRUK
især om eldre forhold
 sid jakke; kort frakk av grovt tøy
SITATER
  • hver kvinde har sin bedste stak, hver mand sin bedste kofte paa
     (Henrik Ibsen: Samlede verker III 154)
  • [han tok] sig godt ud i den graa ringerigske kofte med de smaa sølvknapper og den smalle kantning af sort fløil
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker IV 33)
  • en halmhat og en kofte graa
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II 321)
  • [han] hænger koften, den hvide, op paa væg
     (Jørgen Moe: Samlede Skrifter I 107)
  • mændenes kofter røde
     (Henrik Ibsen: Digte 128 1875)
  • de stænder, der ikke bærer koften
     (Henrik Ibsen: Samlede verker XV 327)
1.1 
SITAT
  • i vår by skal samene kunne bære sin kofte og fremføre sitt språk med betydelig stolthet
     (Tromsø 07.02.2012/42)
især om eldre forhold
 jakke, kort ytterplagg, brukt av kvinner og småbarn
SITAT
  • her er skærfet, her er kuften, han [lille Alf] var klædt i første gang han fik komme ud i luften
     (Henrik Ibsen: Brand 173 1885)
(vanligvis mønstret) strikkejakke av ull, i visse tilfeller (etter eldre tradisjon) uten knepping, med halssplitt
EKSEMPEL
  • strikke en kofte
SITAT
  • mange kvinner har ikke lenger så god tid til å strikke selv, men vil gjerne ha håndstrikket når de først kjøper seg en kofte
     (Aftenposten 05.10.1990/46)