Søk

konfekt

konfekt 
substantiv
BØYNINGen; konfekten, konfekter
UTTALE[kånfe´kt], [konfe´kt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk Konfekt, fra middelalderlatin confectum, til conficere 'fremstille'; jf. konfeksjon
BETYDNING OG BRUK
små, eksklusive biter av fylt sjokolade, marsipan e.l.
EKSEMPLER
  • en eske konfekt
  • hjemmelaget konfekt
  • servere konfekt til kaffen
overført
 hard behandling (fysisk eller verbalt)
SITATER
  • at du har skræk for folkemøderne og ikke vil udsætte dig for den konfekt, som der vanker, det er jo nokså rimeligt
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 26 1886)
  • Pedersen syntes det var haard konfekt
     (Elias Kræmmer: Glade Borgere II 113 1895)
UTTRYKK
ikke spare på konfekten
  • gi den rakkerungen det han fortjener – og spar ikke på konfekten!
  • jeg har klasset ordentlig til, – og De sparte ikke på konfekten, De heller
     (H. Wiers-Jenssen: Laurentius 68 1923)