Søk

overtro

overtro 
substantiv
ETYMOLOGI
jf. tysk Aberglaube, sammensatt av aber 'falsk, dårlig' og Glaube 'tro, tiltro'; jf. også nederlandsk overgeloof
BETYDNING OG BRUK
tro på overnaturlige makter (vesener, ting) i strid med den herskende religiøse eller vitenskapelige oppfatning (særlig som levning fra tidligere tiders tro)
EKSEMPEL
  • moderne overtro på fetisjer og amuletter
SITATER
  • jeg ved nok det er papistisk overtro
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 201 1874)
  • der må rygges ved den fabelen om de styrendes ufejlbarhed. Sligt noget må ryddes ut ligesom al anden overtro
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 52 1882)
  • jf. også
     
    den overtro fyldte mig, at rørte jeg dig, begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 69 1899)
  • selv om jeg ikke har noen tro, henger noe av barndommens overtro igjen i meg. Jeg krysser fingre og banker i bordet, og jeg roper sju, ni, tretten og spytter i neven hvis en svart katt løper over veien foran meg
     (Jon Michelet: Brev fra de troende LBK 2008)
  • [en] sump av profetisme, astrologi, overtro og magiske forestillinger hadde den romerske religionen etterlatt seg
     (Trond Berg Eriksen: Augustin 64 2000)
nå sjelden
 altfor stor tillit
; naiv, blind tro
EKSEMPEL
  • han har en overtro på min evne til å ordne opp
SITATER
  • troen på et mekanistisk univers er en moderne overtro
     (Lorentz Eckhoff: En verden 74 1964)
  • de kan ikke tro, men de har dog en overtro paa, at det kanske alligevel kan hjælpe [å tilkalle presten når de skal dø]
     (Kristian Elster: Samlede Skrifter I 213)