Søk

preken

preken 
substantiv
BØYNINGen; prekenen, prekener
UTTALE[pre:`k(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av prediken; jf. preke (substantiv) preke (verb)
BETYDNING OG BRUK
kirkevesen
 oppbyggelig og belærende tale under gudstjeneste (som bygger på, utlegger tilhørende skriftsted)
SITATER
overført
 moraliserende, doserende foredrag
SITATER
  • De kan spare Dem enhver præken, herr doktor
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 195 1874)
  • men da jeg skulde gaa ut for at træffe ham, lavet jo du en forfærdelig præken og kommers
     (Rocambole Pedersen: Den forsvundne pølsemaker 114 1919)