Søk
råde 
verb
BØYNINGrådet, rådet, råding
UTTALE[rå:`də]Uttale-veiledning
VARIANTi visse forbindelser
ETYMOLOGI
av norrønt ráða 'sørge for, bestemme'; jf. middelnedertysk rāden, tysk raten 'råde; tyde', gammelengelsk rædan 'råde; lese', engelsk read 'lese'; i denne betydningen etter norrønt ráða um 'rådslå om'
BETYDNING OG BRUK
bestemme
SITATER
  • efter eget tykke skal du vælge og råde selv i denne sag
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 38 1874)
  • lad så lykken råde
  • lad heller tilfældet råde!
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 135 1872)
  • saa var det laget, og saa meget raadde far min ogsaa
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke-Eventyr (1871) 11)
     | så mye kunne han bestemme
  • det var saa rimeligt, at moderen. raadede i den første tid
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 213 1884)
  • medens saaledes fru Therese havde parken til sin raadighed, fik Seehuusen mere raade i haven
     (Vilhelm Krag: Isaac Seehuusen 80 1900)
  • din fremtid kan jeg ikke råde
  • mit barn skal ikke bli andet end det, jeg vil … Skal jeg da ikke råde for hende, jeg, som er hendes mor?
     | istedenfor henne, i hennes sted
  • tredie slektled raader nu i Jensens store krambod
     (Knut Hamsun: Men livet lever I 5 1933)
  • stress eller overbelastning gjør ofte at vi mister oversikten over situasjonen og lar tilfeldighetene råde
     (Linda Lai: Dømmekraft 147 1999)
UTTRYKK
råde grunnen
råde seg selv
 | rå seg selv
ha frihet til å bestemmelse over seg selv
  • dersom forfatteren havde ladet Arve raade sig selv
     (Henrik Ibsen: Samlede verker XV 75)
1.1 
med preposisjon
 bestemme (over)
; ha makt, være herre (over)
SITATER
  • råd over mig som før. Jeg skal lystre
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 135 1874)
  • de faar raade med smørret selv
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 59 1884)
  • han [min far] lar mig raade selv med mit
     (Sigrid Undset: Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 10 1909)
  • han sitter og raar holmen alene
     (Gabriel Scott: Kilden 139 1918)
     | disponerer
  • hun kunde ikke raa for det, le maatte hun
     (Nini Roll Anker: Huset i Søgaten 29 1923)
     | beherske seg
  • og skjebnen, rår du ennu den?
     (Herman Wildenvey: Samlede Dikt I (1957) 338)
  • [mennesker] røskes opp av krefter ingen råder over
     (Marita Liabø: Mafia LBK 2004)
UTTRYKK
råde over
disponere over
; kunne bruke
  • råde over store ressurser
  • de tropper landet råder over
  • [Faste Forland skulle nå vel aldri] raade over udsigter til at drive affæren [badestedet som han hadde planlagt]
     (Jonas Lie: Faste Forland 104 1899)
  • man må råde over en forståelse av språket som større helhet for å kunne gripe meningen til det enkelte utsagn i en gitt kontekst
     (Knut Olav Åmås: Ludwig Wittgenstein LBK 2000)
  • [Adam og Eva] skulle råde over fiskene i havet og fuglene under himmelen og alle jordens dyr
     (Inge Eidsvåg: Den gode lærer i liv og diktning LBK 2005)
rå med
1 
; makte
; kunne håndtere
  • foreldrene rådde ikke med ham lenger
  • havet raadede [trollkjerringen] ikke med at drikke op
     (P.Chr. Asbjørnsen: Norske Folke- og Huldre-Eventyr 112 1879)
  • brusten is, som mai-solen endda ikke hadde raadd med
     (Hans E. Kinck: Flaggermus-vinger 95 1895)
  • han er saa ustyrlig vild, saa jeg raar ikke med ham
     (Sigrid Undset: Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 117 1909)
  • lappene driver ihop og får flokkene på jag så fort de rår med
     (Jens Hagerup: Juvi 103 1928)
  • sine følelser raadde han ikke med
     (Nini Roll Anker: Huset i Søgaten 177 1923)
  • [hun] oppdaget at under den dovne vennligheten rørte det seg krefter som ingen kunne rå med
     (Atle Næss: Østre linje LBK 1994)
2 
dialektalt
 komme til seg selv igjen
; summe seg
  • da hun rår med og ser sig om, er det grålyst i skogen
     (Jens Hagerup: Juvi 8 1928)
ikke kunne rå for
ikke kunne hjelpe for
 | jf. hjelpe
rå i med
dialektalt
 ta del i styret, stellet med
  • kunde ikke hun flytte til Steiro og rå i med moren som var skjelvhendt og skrøpelig?
     (Jens Hagerup: Juvi 51 1928)
1.2 
ha herredømme, herske, regjere (over)
SITATER
  • der råder en dæmon med evig magt
     (Henrik Ibsen: Digte 136 1875)
  • [min slekt har] rådet som konger
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 152 1874)
  • jeg råder land og rige
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 35 1872)
  • når man af verden råder knapt den stribe muld man skygger over
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 135)
  • overført
     
    dampskibet pløiede og ruggede i sjøgangen. Kun det ensomme blinkfyr raadede i kvelden
     (Jonas Lie: Faste Forland 257 1899)
  • her skulle han herske, og her skulle han råde, og ingen, ingen i hele verden skulle kunne ta fra ham det stykke land som bare var hans
     (Torill Thorstad Hauger: Oppbrudd LBK 1991)
UTTRYKK
makta rår
se makt
1.2.1 
med preposisjonen for
 være herre (over)
SITATER
1.3 
overført
 være toneangivende
EKSEMPEL
  • den ånd som råder i partiet
SITATER
  • der råder en så prisværdig offervillighed hos byens mindre bemidlede borgere
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 114 1882)
  • der råder ligesom en trolddom af lydløs stilhed over Nildalen
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 288)
  • overført
     
    natten raadde havet
     (Tryggve Andersen: Samlede fortællinger III 159)
  • overført
     
    snart raadde mørket i min krok
     (Nils Collett Vogt: Ned fra bjerget 79 1924)
  • det raadde bare et forstemmende øde
     (Gabriel Scott: Alkejægeren 137 1933)
  • det råder den nokså utbredte misforståelse at …
     (Nationen 1938/183/3/7)
  • individene danner staten for sin egen frihets skyld … for at ikke den sterkestes rett skal råde
     (Håvard Nilsen og Dag Østerberg: Statskvinnen LBK 1998)
  • i ekteskapet må det være kjærligheten, men også fornuften, som råder
     (Karsten Alnæs: Historien om Europa 2 LBK 2004)
bare i fast uttrykk
 skaffe til veie
; sørge for
UTTRYKK
råde bot på
se bot
gi råd
SITATER
  • lad kirken stå, det vil jeg råde
     (Henrik Ibsen: Brand 154 1885)
  • Peer var borte: ingen kunde mig råde
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 95)
  • jeg råder Dem, at De anvender Deres indflydelse for at forhindre det
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 55 1879)
  • i brev til Brahms råder [Clara Schumann] ham i pengespørsmål, uspurt
     (Dag Østerberg: Brahms LBK 2003)
UTTRYKK
råde fra
; gi råd om å unnlate, unngå (noe)
råde til
; gi råd om å gjøre (noe), handle (på en bestemt måte)
; anbefale
  • jeg råded dig igår til at gøre alvor af den sag
     (Henrik Ibsen: De unges forbund 68 1874)
  • jeg råder deg til å ta deg i akt
     (Ketil Bjørnstad: Historien om Edvard Munch 218 1996)
  • gravide som får gjentatte blødninger … rådes til ekstra oppfølging
     (Tore Henriksen: I mors liv LBK 2010)
foreldet eller arkaiserende
 overveie
; rådslå (om)
SITAT
  • [vi får] raade om at faa ham gift
     (Sigrid Undset: Korset (1923) 277)
foreldet eller arkaiserende
 lese (runer)
; tyde (vanskelige skrifttegn, gåte, hemmelighet e.l.)
SITATER
foreldet
 varsle
; fortelle
SITAT
  • jeg vil raade dig, hvad dette folk skal gjøre ved dit folk i de sidste dage
     (4 Mos 24,14; eldre oversettelse; 2011: varsle)
refleksivt
 
råde seg
dialektalt
 kjøpe, skaffe seg
SITAT
  • [pengene kunne] være gode at ha og raade sig krøter for
     (Johan Bojer: Samlede verker I 80)
UTTRYKK
rå seg med/til
dialektalt
 ta seg råd til
 | jf. råd
  • [han hadde] raadet sig med en ny kostbar kvern
     (Johan Bojer: Samlede verker I 63)
  • han mente nu selv at kunne raade sig til en sexæring
     (Jonas Lie: Den Fremsynte 65 1873)