Søk
skue 
substantiv
BØYNINGet; skuet, skuer
UTTALE[sku:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form skue, til skue (verb); påvirket av tysk Schau 'utstilling; synsvinkel'
BETYDNING OG BRUK
litterært
 syn
; beskuelse
SITATER
  • ha, det var et herligt skue: konger sex i skarlagslue!
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter II 107)
  • Jørgen Moe: Samlede Skrifter I 228
  • Baarstuen avgav et helt rædselsfuldt skue
     (Bernt Lie: Mot Overmagt 62 1907)
  • [publikum] vil drages til skuet av den store avdøde og hans værker i en kunstnerisk filmsfremstilling
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker IV 215)
  • de sat og nød skuet
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker IV 69)
  • et luftskip i brann var et fantastisk skue på den svarte nattehimmelen
     (Line Baugstø: Kvinnen i den lille gondolen LBK 2002)
UTTRYKK
bære/stille til skue
la komme til syne, avdekke (på en iøynefallende måte)
  • mænd, der bar en pralende dyd til skue
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 283 1873)
  • de kejserlige billeder skal stilles til skue i lejren
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 437 1873)
  • [de] brøst som det nuværende system ved bedømmelse av lærebøker bærer til skue
     (Morgenbladet 1929/356/4/2)
  • han var betatt av den måten hun bar sitt ansikt til skue på
     (Dag Solstad: Genanse og verdighet 73 1994)
  • han var ung og stilte allerede til skue en påfallende veik karakter
     (Jorun Thørring: Tarantellen LBK 2007)
mønstring, besiktigelse (i forbindelse med vurdering eller undersøkelse)