Det Norske Akademis Ordbok

ørenslyd

ørenslyd 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
dansk form ørenlyd; jf. også forbindelsen ørens lyd; med øren, opprinnelig genitiv flertall av øre
BETYDNING OG BRUK
mulighet for å høre noe som blir sagt eller for selv å bli hørt
EKSEMPEL
  • ikke få ørenslyd
     | jf. øre
SITATER
  • foreldet
     
    her blev et abracadabra uden øren-lyd
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 327)
  • foreldet
     
    [elven] gaar i en eneste fos, der ikke giver vandreren ørenlyd
     (Axel Hagemann Under polarkredsen 11 1886)
  • de havde snakket om den fri kjærlighed, saa der havde ikke været ørenslyd at faa
     (Sigrid Undset Den lykkelige alder 50 1908)
  • der var ikke ørenslyd at faa
     (Nils Kjær Det lykkelige valg 64 1913)
  • der er da Gud hjælpe mig ikke ørenslyd at faa, naar Dere først tar til at kjaddre
     (Vilhelm Krag Baldevin 80 1925)
  • [det] tutet i bilhornene så det ikke var ørenslyd å få
     (Erna Holmboe Bang Franske profiler 122 1968)
  • [det teaterforestillingen] må ha frembragt av ørens- og øyenslyst
     (Anne-Lisa Amadou Tartuffes ansikt 108 1970)
  • det var ikke ørenslyd [i salen under skandaleforestillingen]
     (Børre Qvamme Opera, operette og ballett gjennom tidene 147 1999)