Det Norske Akademis Ordbok

ank

ank 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; anken
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
anken
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[aŋk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
sideform til anke (substantiv med betydningen 'uro'), samme ord som anke (substantiv med betydningen 'klage'); jf. dansk dialekt og svensk dialekt ank
BETYDNING OG BRUK
urofølelse
; bekymring
; otte
SITATER
  • da de skulde ud paa høstreis, fik han en ank paa sig og vilde ikke være med
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 199 1879)
  • han fik [plutselig] ank over, at hun sad saameget alene
     (Amalie Skram Samlede Værker II 367)
  • folkene havde ank for hjemrejsen
     (Jonas Lie Gaa paa! 89 1882)
  • hendes eneste ank var, at sauen … ikke havde faaet fór og vand
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 28 1904)
  • han hadde en brændende ank for at noget vondt skulde træffe hende
     (Olaf Benneche Rygnestadgutten 120 1911)
  • nu skulde hun … ta det med ro. Ir og ank kunde hun overlate til ham
     (Peter Egge Inde i Fjordene 382 1920)
     | jf. ir
  • han blev lenge borte, og sønnekonen fikk slik ank i sig at hun tok på sig ytterklær og fulgte fotefaret hans
     (Regine Normann Usynlig selskap 71 1934)
  • sed dem opp så det blir folk av dem, så slipper du å ha den anken
     (Magnhild Haalke Kaja Augusta 185 1947)
  • det kom en ank over meg for kong Olav da han nektet å bli kong Knuts jarl
     (Vera Henriksen Dronningsagaen 185 1979)
  • de trengte ikke gå med ank for Ingrid sin del
     (Andreas Markusson Flåten går ut 281 1941)
  • en ank la seg tungt for barmen
     (Anders Saus Brødrene på Hundholmen 137 1977)
UTTRYKK
ligge/sitte/gå/være på ank
(ligge, sitte, gå og) være bekymret, nervøs for noe, så man ikke får ro på seg
  • man maa ligge paa ank for, at teltet kan ryge ved hvert vindkast, som kommer
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 379 1903)
  • Lisbeth gikk på ank mellem hver postdag
     (Aimée Sommerfelt Lisbeth 108 1941)
  • snike seg bakgatene, stadig på ank
     (Bjørg Berg Syndens sold 80 1990)
  • hun … sov litt innimellom, men lå på anken og fór opp ved den minste lyd
     (Bergljot Hobæk Haff Skammen 209 1996)
  • hele tiden satt [hun] litt på ank, hun ville stadig ha varslet Anniken
     (Liv Køltzow Det avbrutte bildet 52 2002)