Det Norske Akademis Ordbok

frydefull

frydefull 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
som er full av fryd
; som vitner om sterk (jublende) glede
 | jf. full
SITATER
  • det er min sjel en frydfuld trang at gjæste Norges dale
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 197)
  • den frydfulde lærke slog triller i sky
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 53)
  • han [føler] i et skjærende angstfuldt og frydefuldt sting, at det er Anniken
     (Peter Egge Lænken 157 1908)
  • [lerken sang] saa frydefuldt og utholdende
     (Peter Egge Inde i Fjordene 25 1920)
  • nu stod [Amalie Skram] i fuldmoden alder ved begyndelsen til en ny bane med en smerte- og frydfuld følelse av rike, ubrukte evner
     (Nils Collett Vogt Levende og døde 133 1922)
  • Liv la hånden over munnen og lo en frydefull latter
     (Markus Midré Lungene LBK 2002)
  • hun klappet hendene frydefullt sammen som en liten pike
     (Jo Nesbø Hodejegerne LBK 2008)
2 
muntlig, sjelden
 som man kan frydes over
EKSEMPEL
  • en frydefull unge
SITATER
  • frydefull 80-tallsnostalgi
     (Ragnhild Brochmann Stygt og pent 66 2023)
  • hennes lastefulle fortid blir beskrevet i frydefull detalj
     (Christine Amadou Bysantinerne 186 2025)
     | med skadefryd