Det Norske Akademis Ordbok

hastig

hastig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLhastig, hastige
nøytrum
hastig
flertall
hastige
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ha`sti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk hastich; til hast
BETYDNING OG BRUK
1 
som utføres eller foregår med påskyndet hurtighet, i et raskere tempo enn vanlig
; skyndsom
; rask
EKSEMPEL
  • redde seg ved en hastig flukt
SITATER
  • tilslut var det et hastigt sidste ord, et levvel
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 272 1919)
  • hendes blik skjød et hastigt glimt fuldt af lidenskab og trods
     (Jonas Lie Rutland 274 1880)
  • han kastet et hastig blikk mot døren
     (Jan Christian Jørgensen For riket er ditt LBK 1999)
1.1 
som adverb
SITATER
  • faderen så hastig på ham, men sagde intet
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 111)
  • Polly aandede noget hastigt
     (Jonas Lie Rutland 245 1880)
  • hun [begynte] at gaa op og ned over gulvet, hastig, heftig
     (Bernt Lie Mot Overmagt 224 1907)
  • forsiktig skulle vi trådt[,] ikkje så hastig, ikkje så brått
     (Kari Bremnes Sanger 82 1996)
     | i «Gåte ved gåte»
2 
om person eller temperament
 brå
; oppfarende
; hissig
EKSEMPEL
  • ha et hastig sinn
SITATER
  • «Jeg [Peik] kom til at dræbe alle dem, jeg kom nær [hvis jeg ikke kunne blåse liv i dem igjen], for jeg er saa hastig af mig, ser du,» sagde han. «Ja, jeg er ogsaa hastig til sinds,» sagde kongen
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 219)
  • han var hastig til sinds
     (Knut Hamsun Rosa 236 1908)
  • altid skal du nu være saa fortærende hastig af dig
     (Vilhelm Krag Baldevin 115 1925)
2.1 
sjelden
 som skyldes eller gir uttrykk for sinne
; hissig
; heftig
SITAT
  • [han angret] hvert haardt og hastig ord
     (Sigrid Undset Husfrue 231 1921)