Det Norske Akademis Ordbok

kehraus

kehraus 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; kehrausen, kehrauser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kehrausen
ubestemt form flertall
kehrauser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ke:´ræus]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Kehraus, til auskehren 'feie ut'
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
 hurtig dans, især siste dans i brylluper og på ball
SITATER
  • selskabsmænd, som … førte op molinasken, kehrausen og kjæringa med staven med en uforlignelig blanding af raskhed og anstand
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 524)
     | jf. molinask og kjerringa med staven
  • er det nu tid at staa og tælle paa knapperne, naar jeg selv skal føre kehrausen op!
     (Camilla Collett Fortællinger 140 1861)
  • saa fulgte fandango, kvadrille, bøhmervals med klappen i hænderne, engelskdans, varsovienne og kehraus
     (Jonas Lie Dyre Rein 151 1896)
  • et vanvittig kehraus
     (A-magasinet 10.03.1927/14)