Det Norske Akademis Ordbok

ildne

ildne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLildnet, ildnet, ildning
preteritum
ildnet
perfektum partisipp
ildnet
verbalsubstantiv
ildning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[i`lnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet (inkoativ) av ild
BETYDNING OG BRUK
litterært
 gjøre het, flammende begeistret
; egge
; oppildne
 | jf. ild
SITATER
  • lykken blot os ildner og mildner
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 188)
  • [denne selsomme tanken] isner og ildner mig
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 119 1872)
  • [jeg vil] ildne dig til strid og til mandig færd
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 102)
  • ildnende drag af fyldte skåler
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 277 1873)
  • [jeg har] kendt mig ildnet i ånden og kødet
     (Henrik Ibsen Digte 182 1875)
  • i flokk ildnet de hverandre opp til ubetenksomme rampestreker
     (Anne Karin Elstad Hjem 143 2006)
  • jeg ildnet ham opp, så fint det vil bli, sa jeg
     (Arne Lygre Min døde mann 40 2009)