ilferdig - Det Norske Akademis ordbok

ilferdig

adjektiv

MODERAT BOKMÅLilferdig

nøytrum

ilferdig

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[ilfæ´r-di]

ETYMOLOGI

av il og -ferdig, etter tysk eilfertig 'hastig'

BETYDNING OG BRUK

nå sjelden, om handling, handlemåte

hastig

; ilende

; fort og ivrig

SITATER

[han] kommer ilfærdig løbende

(Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 12 1873)
de talte i munden paa hinanden, travelt, ilfærdig og høit

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 180)
han løp med ilfærdige bitte smaa skritt

(Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 56 1919)
ilfærdig flyttet han frem en stol

(Nini Roll Anker Huset i Søgaten 170 1923)
han [slipper sukkerbiten] ilferdig oppi koppen og rører om

(Tor Ulven Vente og ikke se 19 1994)

1.1

om person

som skynder seg (altfor mye)

SITAT

Peter, ilferdig og hissig som han er, er allerede selv sprunget i været

(Jens Thiis Leonardo da Vinci 235 1949)

nå sjelden, nedsettende, om handling, slutning e.l.

forhastet

SITAT

[vi skal] tage os vare for iilfærdige domme

(Hans Nielsen Hauge Om Religiøse Følelser og deres Værd 23 1817)

| jf. ta seg i vare (for)