Det Norske Akademis Ordbok

køe

køe 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkøet, køet, køing
preteritum
køet
perfektum partisipp
køet
verbalsubstantiv
køing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kø:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av kø
BETYDNING OG BRUK
1 
stå i kø
; stille seg i kø
; danne kø
SITATER
  • [smøret] jeg havde tryglet og køet mig til ved at kokettere med vor læge, ved at fremdrage mit 27-aarige mavesaar
     (Amalie Pettersen Omkring Petters-Pladsen 135 1919)
  • [jeg] betrakter mine energiske medsøstre som køer i kjellertrappen til Cavalli Bjørkman
     (Aftenposten 1955/319/4/4)
  • passasjerene var ved å køe for å komme i land
     (Vigdis Stokkelien Balladen om Molly Malone 51 1987)
  • journalister, som akkurat nå køer på et arbeidsmarked som er trangere enn et nåløye
     (Dagbladet 1988/259/13/1)
  • Jon gikk til disken, køet for å betale
     (Ailo Gaup Natten mellom dagene LBK 1992)
UTTRYKK
køe opp
 (jf. engelsk queue up)
stille seg i kø
  • et sjeldent fornemt lag av norske solister [vil] køe opp på Konserthusets scene til inntekt for nytt operahus
     (Dagens Næringsliv 01.12.1990/24)
  • det vekselvis regner og snør vannrett i Tromsø, men det hindrer ikke folk i å køe opp foran byens to kinoer til alle døgnets tider
     (Dagbladet 24.01.1998/35)
2 
refleksivt
 
køe seg
 om motorkjøretøyer
 samle seg, havne i kø (ved stor trafikk)
; danne kø
SITATER
  • utålmodige bilister som køer seg bak bilen
     (Morgenbladet 1960/91/6/6)
  • bil etter bil køet seg opp på blankskinnende asfalt
     (Drammens Tidende 1960/301/2/7)