Det Norske Akademis Ordbok

klirr

klirr 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; klirret, klirr
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
klirret
ubestemt form flertall
klirr
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[klir:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til klirre
BETYDNING OG BRUK
1 
klirrende lyd
; klirring
SITATER
  • klirr af tallerkener
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 70 1908)
  • [han farer] sammen ved et klirr af noget, der falder ned
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 4)
  • den ensformige klirr af jern mod jern
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 110)
  • klirr av bestikk mot tallerkener
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 3 69 2009)
  • [rulettkula] landet på 23 med et klirr
     (Erik Fosnes Hansen Om natten er jeg i Kina 19 2026)
2 
elektronikk
 forvrengning av lyd i lydanlegg fremkalt av overtoner
 | jf. klirrfaktor