kobbung
substantiv
BØYNINGen; kobbungen, kobbunger 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kobbungen
ubestemt form flertall
kobbunger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kå`b:oŋ]
ETYMOLOGI
omdannet av norrønt kúfungr
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
SITAT
-
paa det glatte fjeld, som skraanede ned mod den blaahvide sandbund, sad mellem frodige dusker af bladtare og søgræs kobunger, rødskjæl, piggede isboller og prægtige røde søstjerner