kolonist
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kolonisten, kolonister 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kolonisten
ubestemt form flertall
kolonister
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[koloni´st]
BETYDNING OG BRUK
mest om eldre forhold
deltager i grunnleggelsen av en koloni
; nybygger (i koloni)
EKSEMPEL
-
Amerikas første kolonister
SITATER
-
der vil som colonist jeg stille leve
-
[vikingenes] sønner [viste] sig som colonister i fremmed land og kort efter tillige som by-anlæggere
-
en marmortavle fremstillende en landstigning av hellenske kolonister