Det Norske Akademis Ordbok

kre

kre 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; kreet, kre
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
kreet
ubestemt form flertall
kre
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kre:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form kræ (med norsk -e), av uviss opprinnelse, muligens omdannelse påvirket av fæ (se fe) av eldre dansk kræg, kreg, tilsvarer krek
BETYDNING OG BRUK
1 
(stakkarslig) levende skapning
; krek
SITATER
  • kom, du kræ
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 409)
     | om sommerfugl
  • [vi] huggede løs paa hvert levende kræ; mod katte og hunde, mod ænder og gjæs gik hver en bataille
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 9)
  • det vergeløse kræ [puddelen], som stred for livet dernede under bryggen
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 240 1918)
  • er jeg et avfældigt kræ!
     (Hans E. Kinck Agilulf den Vise 96 1906)
  • [han vandret] harmløs rundt på myke turnsko … og trampet aldri på et levendes kre
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • her er ikke et levende kre å se
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
1.1 
nedsettende
 (stakkarslig) tosk
SITATER
  • det gaar paa asen og munkelus, paa naud og alt det kræ som er til
     (Gabriel Scott Kilden 100 1918)
  • jeg var … et kre, en idiot, en uforskammet tulling
     (Tor Edvin Dahl Hodet ved døra LBK 2010)
2 
litterært, sjelden
 (hus)dyr, særlig fugl
 | jf. fjærkre
SITAT