krokør substantiv BØYNINGen; krokøren, krokører genus maskulinum ubestemt artikkel en bestemt form entall krokøren ubestemt form flertall krokører FULL BOKMÅLSNORM UTTALE[krokø:´r] ETYMOLOGI fra fransk croqueur; jf. krokere og suffikset -ør BETYDNING OG BRUK person som krokerer, tegner krokier
