Det Norske Akademis Ordbok

kursere

kursere 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkurserte, kursert, kursering
preteritum
kurserte
perfektum partisipp
kursert
verbalsubstantiv
kursering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kurse:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin cursare, avledning av cursus, se kurs; jf. tysk kursieren
BETYDNING OG BRUK
økonomi, nå sjelden, om myntsort
 være i omløp
SITAT
  • indtil den i aaret 1844 af nød udstædte masse af rigsbanksedler kunde efterhaanden indløses ved den for flere aar til dette øiemed paabudne skat, vedblev [riksbanksedlene] at coursere
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 502)