Det Norske Akademis Ordbok

overlegge

overlegge 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLoverla, overlagt, overlegging
preteritum
overla
perfektum partisipp
overlagt
verbalsubstantiv
overlegging
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk overleggen; jf. legge; se også overlegning og overlagt
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 legge over
; dekke (ved å legge noe oppå)
; belegge
SITAT
  • han overlagde gulvet i huset med guld
     (1 Kong 6,30 eldre oversettelse; 2011: gulvet i huset dekket han med gull)
2 
tenke igjennom (noe man skal til å foreta seg)
; overveie
; planlegge
SITATER
  • Hamar og jeg har overlagt, at vi må der in [dvs. til hovedstaden] igæn
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 5 1874)
  • om jeg skal falde på [ryktene] får enhver overlægge med sig selv
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 204 1877)
  • så får jeg tid til att overlægge, hvad jeg mest har brug for
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 13 1879)
  • «Mig tykkes det billigt og rimeligt, at bønderne faar lov til at overlægge en saa stor og vigtig sag sig imellem, før de tager nogen bestemmelse.»
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 218 1899)
  • [menn] som ved utgaaende nok kunde ha noget at overlægge om
     (Asta Graah Bolander Renæssancens Florens 36 1927)
  • dikteren [Martial] overlegger om han skal skjenke sin veninde Phyllis 10 gullmynter … eller en dåse salve
     (A-magasinet 04.01.1930/2)
3 
bli enige om
; legge over