plaffe
verb
MODERAT BOKMÅLplaffet, plaffet, plaffing 
preteritum
plaffet
perfektum partisipp
plaffet
verbalsubstantiv
plaffing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pla`f:ə]
ETYMOLOGI
trolig avledet av interjeksjonen plaff
BETYDNING OG BRUK
1
om skytevåpen eller skudd
smelle
; knalle
EKSEMPEL
-
et skudd plaffet
SITAT
-
sjeldenseilet plaffer og smeller i vinden
2
om person
løsne skudd
; skyte
EKSEMPEL
-
plaffe løs
SITAT
-
jægerne foer og plaffede langs kanten af skogaasen
UTTRYKK
plaffe ned
1
skyte ned
-
soldatene plaffet ned uskyldige sivile
-
han havde ordre til at plaffe løs ved det første forsøg paa angreb(Lys og Skygge 1908/nr. 5/29 Kristian F. Biller)| fra fortellingen «De fire Ildebrande»
-
[han] plaffet oss ned som et par sauer
-
[vi] plaffer den [dvs. måken] ned ved hver anledning
-
sauebøndene er hysteriske, fortalte mannen, og vil plaffe ned alt med hale og pels
2
overført
kritisere skånselløst
| jf. sable ned
-
jeg har plaffet ned debutanter i avisene [og] jeg ble plaffet ned da jeg selv debuterte(Stig Aasvik Indre anliggender LBK 2012)
plaffe ut med
sjelden
buse ut med
-
hele sitt liv plaffer han ut med hvad han mener
3
sjelden, om person
blåse
; puste
SITAT
-
han havde tændt og plaffet røgskyer ud