Det Norske Akademis Ordbok

pral

pral 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; pralet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
pralet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pra:l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til prale
BETYDNING OG BRUK
1 
det å prale
; skryt
; brauting
SITATER
  • [min kval] kan ikke blunde for sladder og pral
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 105)
  • en mund, som hader pral og bram
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 4)
  • digtet sagdes bævende, højtidelig uden spor af pral
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 404)
  • svære tyske floskelhelte, som med vold vil verden vælte, pral og skrål og flag på stang
     (Henrik Ibsen Digte 146 1875)
  • jer pral om fædres herlighed
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 108)
  • pral og skryt
     (Johan Bojer Samlede verker IV 16)
  • det jeg hadde skrevet var ubrukelig, søppel, jeg så det nå, fraser, selvfølgeligheter, platt pral
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
2 
foreldet
 det å prale
; stas
SITAT
  • en står sig dog bedst på at leve som kristen, vrage påfuglhabittens pral
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 165)