Det Norske Akademis Ordbok

slem

Likt stavede oppslagsord
slem 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLslemt, slemme
nøytrum
slemt
flertall
slemme
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[slem:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk slim, grunnbetydning 'skjev, krum'
BETYDNING OG BRUK
1 
som bevisst ønsker, eller som er foretatt ut fra et bevisst ønske om, å volde smerte, ubehag e.l.
; ond
 | til forskjell fra snill
EKSEMPEL
  • være slem mot noen
SITATER
  • var han full, så var det hennes skyld, var han slemm, var det også hennes
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 348)
  • den slemme selv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 39)
     | den onde, djevelen
  • jeg mente intet slemt [med å stille et slikt spørsmål]
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 188)
     | noe tilsiktet ondt, ubehagelig e.l.
  • at voksne kunde være slik, saa uforstaaende helt igjennem, saa vrange og slemme paa alle maater
     (Gabriel Scott Alkejægeren 56 1933)
  • har de været slemme med dig da, Blakken?
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 182)
  • kan du [Sigurd Hoel] ikke være snill og være slem!
     (Jens Bjørneboe Brev i utvalg 60)
  • – Var de slemme mot deg, Herman?
     (Lars Saabye Christensen Herman LBK 1988)
  • – Tror du Gud elsker dem som er slemme?
     (Peter Franziskus Strassegger Stasia LBK 2012)
1.1 
barnespråk
 uskikkelig
; uoppdragen
EKSEMPEL
  • har du vært slem jente?
SITATER
  • spøkefullt
     
    o, Libanios, du slemme ven
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 354 1873)
  • jeg fastholder min ret til at være slem gut
     (Arne Garborg Mogning og manndom II 276 (1891))
  • hun ser på meg med dette blikket som skal bety at jeg er slem gutt
     (Espen Hauglid Ikke nå 71 2000)
  • slem pike!
     (Marita Fossum Verden utenfor 68 2002)
2 
lei
; fæl
EKSEMPLER
  • en slem hoste
  • en slem knipe
  • jerven kan være slem med småfeet
SITATER
  • [veien] maatte være dobbelt slem og kronglet efter den friske novemberkulde
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 28 1879)
  • grelle harmonier og slemme dissonantser … forekomme naturligviis
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 195)
  • det er slemme tider nu
     (Bjørnstjerne Bjørnson Leonarda 55 1879)
  • slemme nyheder
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 438 1873)
  • en slem knibe
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 75)
  • au, det var slemt
     (Henrik Ibsen En folkefiende 109 1882)
  • det klinger slemt at høre døden nævne, når vi skranter
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 143 1873)
  • en slem forbryder
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 307)
  • der sidder en slem mund på ham
     (Henrik Ibsen De unges forbund 61 1874)
  • det gik over myr og mose høit op paa den bratte heid, steen-knarten syntes at skose os langsad den slemme vei
     (M.B. Landstad Sange og Digte af forskjellige Slags 98 1879)
     | jf. steinknart, skose
  • rigdom uden dannelse er slemt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 39)
  • [doktoren] fik ham til syden for denne slemme bronchiten
     (Jonas Lie Faste Forland 104 1899)
  • hoste kan betyde meget slemt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 320)
  • denne gang tager sygdommen en slemmere vending
     (Arne Garborg Trætte Mænd 194 1891)
  • han mente at have mærket slemme tegn til hjærtets udannethed inden de politiske partier
     (Knut Hamsun Redaktør Lynge 61 1893)
  • man [ville] være slemt faren hvis provianten ikke kunde spises
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 23 1897)
  • [når] føret [er] saa haardt, er det svært slemt for hundebenene
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 196 1903)
  • jeg havde aldrig set saa slemme ting i mit hjem
     (Knut Hamsun Rosa 34 1908)
  • [den eldste datteren] gik det slemt med
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 55 1919)
  • der er intet så slemt, … at det jo er godt for noget
     (Eilert Sundt Om Piperviken og Ruseløkbakken (1968) 77)
     | jf. gal
  • hun var en slem kokainist
     (Peter Bendow Med egen inngang 38 1933)
  • har han stadig sin ytterst slemme hoste?
     (Jens Bjørneboe Vinter i Bellapalma 79 1958)
  • den moderne pedagogikk er et slemt stykke romantikk – gjerne for meg med røtter tilbake til Rousseau
     (Norsk skoleblad 1973/35/1446 Henrik Groth)
  • før var det første skoledag og ganske spennende, nå er jeg rett for at høsten kan bli slem
     (Lars Lillo-Stenberg (red.) deLillos komplett 31 Lars Lillo-Stenberg 2012)
     | fra sangen «Siste sommerdag»
UTTRYKK
være slem til
nå sjelden
 være sterkt tilbøyelig til, svær, grov til (noe uheldig, forkastelig)
være slem etter
nå sjelden
 være sterkt lysten etter, gal etter