Det Norske Akademis Ordbok

snurrig

snurrig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsnurrig, snurrige
nøytrum
snurrig
flertall
snurrige
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[snu`r:i]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nedertysk snurrig eller tysk schnurrig; jf. suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
pussig
; snodig
; rar
SITATER
  • der [hos kammerherren Adeler] saae jeg engang følgende snurrige optrin!
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 492)
  • en snurrig pratmager, en underlig fyr
     (Arne Garborg Trætte Mænd 42 1891)
  • sprogets forvirring er stor og her dyrkes de snurrigste planter
     (Nicolette, Nagel, Klaus og Per Kvist Chat Noir-viser og andre 48 Nicolette 1918)
     | fra visen «Norsk»; Nicolette pseudonym for Karen Sofie Hanssen
  • å, du min, for et snurrig syn!
     (Margrethe Munthe Kom skal vi synge 93)
     | i «Haren på aketur»
  • Holbergs medfødte sans for snurrige mennesketyper
     (Francis Bull et al. Norsk litteraturhistorie II 258 1924)
  • han hadde en hjørnetann som sto skeivt så smilet ble snurrig
     (Tove Nilsen Nede i himmelen 75 2010)
  • Knutsen er min ape, han er en snurrig kropp
     (Øystein Dolmen og Gustav Lorentzen Knutsen & Ludvigsen. Alle sangene 75 2015)
     | i «Apen og enmannsorkesteret»