Det Norske Akademis Ordbok

statelig

statelig 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sta:`t(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk stātelīk, til stāt; jf. stas og stat
BETYDNING OG BRUK
litterært
 flott og imponerende
; staselig
 | jf. staut
SITATER
  • [folk] hilste ærbødigt paa den statelige skikkelse
     (Alexander L. Kielland Fortuna 26 1884)
  • det bør sig en præstefrue at sidde statelig og sømme lin i sin stue
     (Alexander L. Kielland Sne 60 1886)
  • Christianiapatriciatets statelige sale
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 7)
  • Knut Gribb kjendte godt den statelige dame af udseende
     (Lys og Skygge 1908/nr. 8/2 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «I sidste Øieblik»
  • Karl Johan Pettersen var ikke netop en vakker mand, men derimot meget statelig
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 18 1929)
  • [på tomten] hadde [det] stått statelige eiker i svunne tider
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 13 1997)
  • der hvor de var, var alt langsomhet, avmålt, statelig taushet
     (Espen Hauglid Ikke nå 107 2000)
  • i samråd med sin statelige mor … hadde [de] bestemt seg for å skifte navn, fra det vanlige Pedersen til det litt mer uvanlige Knausgård
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 1 182 2009)