Det Norske Akademis Ordbok

synderlig

synderlig 
adjektiv
Informasjon
BØYNINGsynderlig
nøytrum
synderlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sy`ndərlig]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk sunderlik, avledet av sunder 'særlig, spesielt, for seg selv'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
foreldet eller arkaiserende
 særegen
; spesiell
1.1 
særlig verdifull, dyrebar e.l.
1.2 
som adverb, ofte uthevende
 spesielt
; særlig
; især
2 
særlig i nektende uttrykk
2.1 
som adjektiv
 særlig stor (omfattende, iøynefallende e.l.)
2.2 
brukt substantivisk
 særlig mye
; stort
2.3 
som adverb
 spesielt
; i særlig grad
3 
foreldet
 besynderlig
; underlig
; merkelig
1 
foreldet eller arkaiserende
 særegen
; spesiell
SITATER
  • efter synderlig raadslagning og konference
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 73 1892)
     | spesiell, ekstraordinær
  • også i verset hadde Kjær sin egen synderlige smak og måte
     (Carl Nærup Ord for dagen 272 1929)
1.1 
særlig verdifull, dyrebar e.l.
SITATER
  • [dronningen] holder ham [Rizzio] i synderlig gunst
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 236)
  • en stor sommerdag er en sjelden og synderlig ting paa vore bredder
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 9)
1.2 
som adverb, ofte uthevende
 spesielt
; særlig
; især
SITAT
  • ingen [vil] tykkes ilde om, at jeg først tager ordet, synderlig da det, som jeg har at sige, ingen dom er
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 165)
2 
særlig i nektende uttrykk
2.1 
som adjektiv
 særlig stor (omfattende, iøynefallende e.l.)
SITATER
  • sætte bo uden synderlig gjæld
     (Alexander L. Kielland Novelletter 32 1879)
  • til et adstadigt dagligdags arbeide havde han nok aldrig følt synderlig lyst
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 102)
  • det [kan] vanskelig være synderlig tvil om fremtiden
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 364 1897)
  • synderlige tegn paa sygdom var … ikke at se
     (Bernt Lie Mot Overmagt 173 1907)
  • [berggylten står] ikke i synderlig kurs
     (Gabriel Scott Kilden 137 1918)
  • [bandylaget har] ikke synderlige resultater å skryte av
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 89 1933)
2.2 
brukt substantivisk
 særlig mye
; stort
SITATER
  • har De faat Dem noget mat i livet idag egentlig? – Aa, det har ikke været synderlig
     (Bernt Lie Mot Overmagt 34 1907)
  • det [er] lite sannsynlig at der fins synderlig silketrikot eller milanaise i hennes skuffer og skap
     (Chr. A.R. Christensen Det hendte igår 5 1933)
2.3 
som adverb
 spesielt
; i særlig grad
SITATER
  • konerne kunde have synderlig godt af at høre [prestens tale]
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 52 1858)
  • Bernick er vel ikke synderlig mere moralsk end andre mandfolk
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 100 1877)
  • vort publikum [er] endnu ikke synderlig opvant til at lade sig paavirke og bestemme af theoretisk argumentation
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 10 1877)
  • synderlig behøvede han heller ikke at passiare
     (Jonas Lie Rutland 276 1880)
  • han [lot] aldri hertugen merke at han ikke selv heller var så synderlig karsk
     (Jens Bjørneboe Hertug Hans 91 1972)
  • [deres aktiviteter] varierte ikke synderlig fra gang til gang
     (Knut Faldbakken Uår. Aftenlandet 212 1974)
3 
foreldet
 besynderlig
; underlig
; merkelig
SITAT