ulme
verb
MODERAT BOKMÅLulmet, ulmet, ulming 
preteritum
ulmet
perfektum partisipp
ulmet
verbalsubstantiv
ulming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u`lmə]
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt, om vær, luft(drag)
være, føles mørk, lummer og trykkende (som) mot uvær
SITAT
-
en lind sus av søndenvind ulmet gjennem den nysnevaate skog
2
gløde
; lyse glødende
SITATER
-
ilden har naturligvis lagt længe og ulmet
-
det ulmer i glørne borte på peisen
-
hun holder en ulmende pinnespiss inn i flammene(Ingeborg Arvola Grisehjerter LBK 2011)
-
en ulmende brann(Ole Paus Pauspoeten 354 2020)| i visen «Ingenmannsland»
3
overført
gnistre
; gløde
SITATER
-
det ulmer stærkere under asken end jeg havde tænkt mig| den gjærende uroen var sterkere
-
i os ulmed onde gnister| onde lyster var gjemt i oss
-
[denne ånden, som er] saa livs- og verdensklok, men i hvem der ulmer en uutslukkelig glo
-
dit haab, der slukkedes, skal atter ulme| få varme og liv
-
det svære håret ulmet i brunt og grønt| skinne med dyp, varm glød
3.1
litterært eller dialektalt, om øyne, blikk
lyse (opp), glimte i sterk, men undertrykt følelse, iver,
harme e.l.
SITATER
-
jeg saa hvor hendes øjne ulmed til paany i glød
-
de store øynene ulmet opp
4
overført, om tanke, følelse, stemning
virke, være til stede i det skjulte, under overflaten
(uten utbrudd eller utslag)
EKSEMPEL
-
ulmende misnøye
SITATER
-
det guddomsliv, der ulmed i hans stamme
-
herinde kan jeg kende kræfter ulme
-
der ulmet adskillig strid mellem de mægtige herrer
-
ulmende oprør
-
et gammelt opgjør laa og ulmet inde hos baade Sørlending og Nordlænding
-
brændende sorg blev til ulmende savn
-
et nytt skuespill, som har ulmet i ham i lengere tid
-
hver drøm som ørsker og hver elsk som ulmer
-
Olav saa angsten ulme i hendes øine
-
det ulmet noe i de øynene
-
det ulmet også i konflikter mellom borgerskapet og adelen