divertissement
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; divertissementet, divertissementer 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
divertissementet
ubestemt form flertall
divertissementer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[diværtisəma´ŋ:]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet eller arkaiserende
; moro
; tidsfordriv
SITATER
-
naar han bare kunde faa igang en maskerade eller bare et tarveligt divertissement med forklædninger
-
[julebukkene] kunde være et tilladeligt divertissement længere ude i julen
-
disse stundene med divertissement, eller «spas» som Kierkegaard sier, gjorde at livet kunne leves(Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)
2
teater, foreldet
mellomspill, særlig med dans (ballett), i teaterstykke
eller opera
SITATER
-
«Ulla skal paa Bal», musikalsk divertissement
-
et slags divertissement [der] aldeles ikke har nogen indflydelse paa stykkets gang