Det Norske Akademis Ordbok

utstaffere

utstaffere 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
smykke
; pryde
; dekorere
; staffere
SITATER
  • søiler og tag var udstafferede med kolører
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 72 1900)
  • Mr. Pumps boardinghouse stod imidlertid saa indbydende i gaden, udstafferet som en skude
     (Jonas Lie Gaa paa! 135 1882)
  • der [i Paris] gikk de velstaaende studenter; deres damer var udstafferede med knittrende silkeskjørter og de havde ægte pleureuser paa de vældige hatter
     (Vilhelm Krag Heirefjæren 122–123 1928)
     | jf. pleureuse
  • [ringen var] utstaffert med forsiringer og våben
     (Johan Falkberget Christianus Sextus I 198 1938)
  • melodien kan forandres litt på, pyntes ut med forskjellige forsiringer eller utstafferes på andre måter
     (Børre Qvamme Musikk 81 1944)
2 
pynte på overdrevent, smakløst vis
SITATER
  • det har sat mig i den største forstemning at se Dem saadan utstaffert
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 116 1923)
  • [andre satte ham] høit paa sokkel, udstafert med dybsindige symboler
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 212)
  • utstaffert som en påfuglhane
     (Sissel Lange-Nielsen Kjærlighetshoffet 155 1991)
  • da han endelig sto ferdig utstaffert, kjente jeg en fin skarp glede ved synet av den vesle klovnen
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)