Det Norske Akademis Ordbok

vokte

vokte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvoktet, voktet, vokting
preteritum
voktet
perfektum partisipp
voktet
verbalsubstantiv
vokting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vå`ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vogte med norsk -k-, av gammeldansk waktæ, wokte, fra middelnedertysk wachten; samme ord som vakte
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
holde vakt over for å beskytte, verne (mot noe)
2 
holde vakt over
; passe på
; bevokte
2.1 
holde under kontroll
3 
verne, hegne om (for å holde ved like e.l.)
4 
refleksivt
 ta seg i akt
; passe seg (for)
5 
følge med øynene
; se på
; iaktta
1 
holde vakt over for å beskytte, verne (mot noe)
SITATER
  • ei staalblaa svende – udenfor vogter der en søvnig herre
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 51)
  • paa steppen hvrinsker alt den ædle hingst … sin hoppe vogtende, der græsser
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 30)
  • min fader vogted [min mor] stedse vel
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 107)
  • vogt mig endelig for trækluften
     (Henrik Ibsen De unges forbund 105 1874)
  • når en høg kredser over dueslaget, så vogter og værger man sin lille due
     (Henrik Ibsen De unges forbund 227 1874)
  • han vogtet [blomstene] for ukrudt og slikt
     (Gabriel Scott Kilden 199 1918)
  • [han] overtok selv vogtningen av sine dyr for sommeren
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 88 1919)
  • [hun] bad ham vogte barnet vel
     (Sigrid Undset Kransen 6 1920)
2 
holde vakt over
; passe på
; bevokte
SITATER
  • ild – en vestalinde sidder taus og vogter den
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 226)
  • Jørund var forvirret indimellem – han maatte vogtes paa, kanske holdes bunden
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 259 1927)
  • rytterstatuen voktet inngangen
     (Liv Helene Willumsen Havmannens datter 178 1997)
  • tre politimenn med maskingevær og skuddsikker vest vokter inngangen [til politistasjonen]
     (Kathrine Nedrejord Forvandlinga 38 2018)
2.1 
holde under kontroll
SITAT
3 
verne, hegne om (for å holde ved like e.l.)
SITATER
  • du vil vokte [Herrens ord] for denne slekt evindelig
     (Sal 12,8; 2011: du, Herre, vil bevare dem, beskytte dem for alltid mot denne slekten)
  • vogt det høie kald, som Gud har lagt i qvindens lod paa jorden
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 277)
  • der kan nok ingen kjærlighet holde ut et egteskap, hvis man ikke vil arbeide for det og vogte den
     (Sigrid Undset Vaaren 292 1914)
UTTRYKK
vokte på
passe på
; være omhyggelig med
  • I skulle ogsaa vogte vel paa Eders missionsgjerning
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 275 1882)
  • hjemme hadde forældrene vogtet strengt paa at børnene og de unge skulde ikke høre uren snak
     (Sigrid Undset Kransen 157 1920)
4 
refleksivt
 
vokte seg
 ta seg i akt
; passe seg (for)
EKSEMPEL
  • vokt Dem for hunden!
SITATER
  • mine barn, vokt dere for avgudene
     (1 Joh 5,21)
  • vogt dig vel at kjøbe der!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 315)
  • fredløs mand bør altid vogte sig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 61)
  • Arne saa dem gjennem borgestuvinduet, men vogtede sig vel for at gaa efter
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 132)
  • vogt dig vel, forsee dig ei paa sæterjenterne
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 358)
  • I skulde vel vogte jer for at ægge min hævnlyst
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 129 1874)
  • vogt dig, barn, for tjernets strømme. Farligt, farligt der at drømme!
     (Henrik Ibsen Digte 14 1875)
  • du skulde vogte dig for den likør. Den er stærk
     (Henrik Ibsen Gengangere 100 1881)
  • vogt Dem! Tro ikke sligt noget!
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 129 1890)
  • han fikk vokte seg vel for å la irritasjonen løpe av med seg
     (Egil Rasmussen Det dømte hus 40 1957)
  • hun vokter seg for å komme på kant med noen
     (Marit Beate Kasin Naturparadokset 237 2024)
5 
følge med øynene
; se på
; iaktta
SITATER
  • med en skinsyg følelse vogtede jeg ufravendt paa deres dans
     (Jonas Lie Den Fremsynte 117 1873)
  • mange tusenders øjne vogter på eder
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 42 1874)
  • [losens hustru] vogter baaden, til hun ser den forsvinde i det fraadende havbryn
     (C. Schollert Lodsliv om Færder 11 1884)